Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Vört Nationalgalleri og andre landes nationale kunstsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. C. Svarstad.
A. C. Svarstad : Vort Nationalgalleri.
Vor egen norske kunst fra begyndeisen av det forrige aar
hundrede og helt fremover, holder vel altid maal med vore
nabolandes og forholdsvis med andre ländes, fra samme tids
rum. Disse to grundpiller maa være de bærende i vort galleri
saavel som det er det i alle andre europæiske ländes nationale
kunstsamlinger. Og efter disse maa, hos os som i alle andre
lande, den fremmede kunst fra den senere tid rangeres. Dette
vil ikke si at vi derfor vurderer denne fremmede kunst ringere;
men enhver offentlig bygning den kan i utseende og struktur
bære baade de fælles europæiske og de stedlige eiendomme
ligheter, men den maa bære sit lands egne farver. Om vi abso
lut vil beundre alt fransk paa en slik maate at vi gjør os
endel latterlige ved det, saa kan vi t. eks. ikke godt heise
Iransk flag paa Stortinget; ti intet opnaaes derved. Stortinget
kan ikke derved tilføies mere av fransk esprit end det alle
rede har, og vore damer i Stortingsgaten og andre steder
vilde ikke derved kunne bli mere «franske» end de er.
Der findes ingen virkelig grund for os til aapent for
verden at deklassifisere os, ved at gi den tidens fremmede
kunst første rang hos os, som alle rangerer til tredje rang
og saa rangerer vört eget og hvad vi eier av de fælles
europæiske værdier nedenfor denne utlandets tredjeklasse.
Jeg kan huske jeg engang hørte en av vore bolsjeviker
fræse om at det gjaldt at drive den norske valuta nedover.
Jeg har oprigtig talt ikke før forstaat at vi hadde en kulturel
bolsjevisme for hvem det bevisst gjaldt at drive den kunstne
riske og kulturelle valuta ned til den lavest mulige værdi. Og
dette samtidig med at der tales saa generende høirøstet om
norskhet. Men nu vet jeg det altsaa.
166
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
