Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: England i vore dage set i lys av fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
det engelske folk og har git det sit navn og sprog, er det
unødvendig at tale. Men ogsaa de nordmænd og dansker
som i vikingetiden satte bo paa de Britiske Øer, har sat uut
slettelige spor efter sig, i sprog, i ret, i institutioner, i det
økonomiske liv og i politisk utvikling. De gamle nordboer
elsket frihet, men frihet under ansvar; for de var lovlydige
folk, mens angelsakserne tidlig blev svækket av strid og ufred.
Der hvor de talrikst satte bo, præget de landet med sin ting
ordning, selve. ordet la w («lov») er laant fra oldn. lgg. Endda
angelsakserne var kommet over til Britannien i fartøier og
sakserne hadde været vilde sjørøvere, glemte de i sit nye
hjem snart at fare paa sjøen og blev et folk av bønder. Al
skibsfart og handel paa utlandet var i hænderne paa frem
inede. Det er vore forfædre som i vikingetiden satte bo i
England, som har gjort engelskmændene til en sjøfarende
nation. Langs hele kysten av England og Wales vidner by
navn som Grimsby, Whitby og Swansea (egt. Sveins ey) og
en mængde navn paa øer, holmer og viker om at det var
en tid da vore forfædre var herre over skibsfarten mellem
Storbritannien og utlandet. At nordmænd og daner paa
1000-tallet endog hadde magten i London, derom vidner den
dag idag et nordisk navn som Southwark (av gin. Suör
virki), kirken St. Clemens Danes i Strand og de mange kir
ker viet til Hellig Olav i City og Southwark, samt en dom
stol i City som endda kaldes Co urt-of Husting (d. e.
gin. husj)i ng). Før nordmænd i førstningen av 900-tallet
satte bo i the Lake district og sydover helt til Cheshire, var
det meste av Vestengland et keltisktalende land. Vore for
fædre har gjort det til engelsk. Like ens er det i Wales.
De gamle vikingenybygder i Pembrokeshire og Glamorgan
blir paa 1100-tallet tit «Little England bey ond Wales»,
og der er det den engelske erobring av Wales begynder. Alt
før vikingetiden hadde nordmænd sat bo paa Orknøerne og
Hjaltland og derfrå bredte de sig tidlig til Suderøerne og
Man. Ogsaa Nordskotland, Caithness og Sutherland var helt
ned til 1200 en norrøn nybygd. Suderøerne og Man blev i
1266 avstaat til Skotland. Man kom siden under England,
men er den dag idag noget for sig seiv; øens forfatning er
fremdeles præget av den gamle norrøne tingordning. Hebri-
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
