Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: England i vore dage set i lys av fortiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
og Toryer hatet hverandre for meget til at de kunde arbeide
sammen, og derfor maatte William 1693—97 for første gang
prøve at styre bare ved hjælp av Whigger. Eørst under
Georg I vinder dog parlamentarismen endelig seier. Det var
en lykke for England at denne noget sløve fyrste i sat alder
kom paa tronen. Det var en lykke at han ikke var engelsk
mand, men tysker og derfor aldrig blev virkelig interessert
i engelsk politik, en endda større lykke var det at han var
übegavet, men den største lykke for England var det at han
aldrig lærte sig engelsk og som en følge derav ikke evnet at
ta del i ministeriets forhandlinger. Han begyndte derfor med
en praksis som alle hans efterfølgere har fulgt, nemlig at
holde sig borte fra kabinetsmøterne. Dertil kom at Georg I
stadig levet i rædsel for at Stuarterne skulde vende tilbake,
og derfor aldrig vaaget at sætte noget ind paa at drive sin
vilje igjennem. Det blev ministeriet som styrte og dets leder,
sir Robert Walpole, som var den virkelige herre i landet.
Sir Robert Walpole blev derved til parlamentarismens far.
Siden hans tid har det været skik at hvert ministerium har
en førsteminister som er det anerkjendte hode for det og for
partiet. Først i 1906 fik dog førsteministeren ved lov forrang
fremfor de andre ministre. De fleste av de funktioner kon
gen tidligere hadde utøvet, blev nu overtat av førstemini
steren. Derved fik den engelske forfatning i hovedsaken den
form som den senere har beholdt og som er blit forbilledet
for saa mange andre frie forfatninger.
Parlamentet gav ikke bare England styrke og fasthet,
det gav folket politisk kløkt og evnen til at se ut over døg
net. Og saa var lykken som altid det engelske folk huld.
Halvt uvillig hadde det av William 111 latt sig drage med i
den store krig mot Ludvig XIV og opgit sin insulære politik
ikke at blande sig i forholdene paa fastlandet, den samme
som Amerika i vore dage følger overfor Europa. Og da den
engelske flaate i 1704, fordi andre planer mislykkedes, tok
Gibraltar, var det ingen som drømte om den betydning det
skulde faa for fremtiden. Men forholdene var sterkere end
menneskenes ønsker. Den spanske arvefølgekrig gjorde Eng
land til den første sjømagt i Europa og lagde grunden til dets
verdensherredømme. Den motsætning England var kommet
186
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
