Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros - V. Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eine Liebe hatt’ ich, sie war mir lieber als alles !
Harry Fett.
Aber ich hatt’ sie nicht mehr. Schweig, und ertrag den Verlust
var Goethes epigram over sit livs største følelse. Fra erotisk
mystik, fra det sjælelig opdragende, fra det platoniske hadde
han i Italien faat en følelse for det rent legemlige, den klare,
haandgripelige virkelighet. flan grep mot det hedensk umid
delbare, mot det legemlig befriende. Han søkte det aandelige
ikke mere bak eller ved siden eller over det skjønne legeme,
men som skjønt legeme. «Was ist doch ein Lebendiges fur
ein köstlich Ding, wie wahr, wie seiend.» Og Christiane
Wulpius stod en dag paa trappen med en blomslerkurv, ung,
en jentunge av folket. Hun blev hans hedenske erotik, og
hun hører med til hans Eros-religion like oprindelig som
forgudelsen av Lida. Men at bygge et varig livsforhold netop
paa dette grundlag er ikke saa let, og for Goethe var det nok til
sine tider ret vanskelig. Dog han var for adelig stolt til at
bryte efteråt det hadde tapt meget av sin mening. Der kom
bebreidelser baade fra Schiller og vennerne. Han følte sig
staaende under loven, hvor den menneskelige frihet hadde
tapt sin ret ikke den juridiske han levet jo i et saa
kaldt frit forhold men loven for al tilblivelse og vekst, og
den tok ut sin ret, saa vanskelig det ofte kunde være. Og
han svarer med den stolte og mandige elegi «Amyntas», hvor
alt lar sig retfærdiggjøre med et: «Es ist Gesetz». Men Christi
ane lever igjen i de skjønne «romerske elegier», som skildrer
den naturlige legemlige kjærlighet, som ser paa verden fuld
av glæde med roen fra et naturlig tilfredsstillet sind, som
med ettertanke og hengivelse ser paa det menneskelige le
geme fremfor alt da paa den elskede kvinde, som han
hverken forlanger aandelig overensstem meise med eller sjæ
lelige dyder av, men ungdomsfriskhet, blomstrende ynde,
munter sundhet, og dette likefremme snak som man fører
med smaapiker. Han glæder sig over at kunne digte i hen
des arme mens hun sover, og han føler i hendes nærhet det
rent legemlige næsten som likeoverfor et ungt, vakkert dyr.
Oftmals hab’ ich auch schon in ihren Armen gedichtet
Und des Hexameters Mass leise mit flngernder Hand
Ihr auf dem Rueken gezählt. Sie atmet in lieblichen Schlummer
Und es durchgliihet ihr Hauch mich bis ins Tiefste die Brust.
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
