Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros - V. Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værdighet og dannelse, en slags förening av Christiane og
Charlotte von Stein. Gjennem hele digtningen gaar en Eros,
som spiller like rikt og skiftende som den gjorde ander bak
rusfesten i Athen. Vi har det sanselige trylleri over det
skjønne legeme, vi har berøring og beskuelse, vi har rusen,
vinens og den hellige rus. Naar rusen prises maa dog altid
Dionysos tjene Apollon. « Dass der Mensch bewu s s t sei, dar
auf kommt es iiberall an.» Her er en rolig, bred varme
med formende og opdragende Eros, Hafis’ visdom og Sulei
kas ynde. En række av digtene er rene improvisationer,
skjønne øieblikke, som er blit til evighet, sub specie momenti.
Og andre steder er det som evigheten i sin anerkjendte orden
sænker sig ned i det tilfældige, det er øieblikke sub specie
aeterni. Goethes aldrende visdom «denn ich bin ein Mensch
gewesen und das heisst ein Kämpfer sein», hans sinds for
agt, ikke mot mennesker, men mot det plumpe og sjælløse
i tilværelsen «zuletzt ist es unerlässlich, dass der Dichter
manches hasse», alt dette møter vi. Og tilslut det helt
kosmisk sjælelige i et par digte, hvor Diotimas visdom hvi
skes frem.
In der Liebesnächte Kuhlung,
Die dich zeugte, wo du zeugtest.
Überfällt dich fremde Föhlung
Wenn die stille Kerze leuchtet.
Nicht mehr bleibst du unbefangen
In der Finsternis Beschattung
Und dich reisset neu Verlangen
Auf zu höherer Begattung.
Und so lang du das nicht hast,
Dieses: Stirb und werde!
Bist du nur ein triiber Gast
Auf der dunklen Erde.
Denne stemning hvor Platons Eros møtes med Goethes,
hvor grænseskillet mellem det timelige og det evige formelig
ophæves, fik for den 70-aarige digter sin store, dystre avslutning
i hans møte med den 18-aarige Ulrikke von Levetzow. Det
er kampen mellem lidenskap og visdom, mellem det nedbry
tende i øieblikket og det evighetsfremmende vi her har. Læng
selen efter den elskede, besiddelsen, taarene, klagene, bønnene
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
