Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Gerhard Gran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Paasche.
Gerhard Gran.
50 aar saa redebon og saa forventningsfuld gir sig ind paa
omraader som han i sin ungdom «lot ligge øde». Det viser,
hvem han var.
I alt det skiftende ved hans interesseliv er det allikevel
ikke vanskelig at finde det faste. Den vekst han bevisst og
übevisst søkte, naadde han ved at gaa til «de levende idéer
og de saftige lidenskaper». Paa embeds vegne eller nåar
en kuriositet moret ham kunde han sysle med smaating,
og da het det undertiden at «seiv det mindste har sin betyd
ning». Men det største lokket ham mere. Hans «nysgjerrig
het» overfor den nye romantik var et haab om nye «livsbæ
rende realiteter».
Sit syn paa tilværelsen kunde han ellers forme i sterkt
forenklende ord. Mange ting var vigtige, nogen faa i særskilt
grad, og én fremfor alle andre, ja det kunde i grunden være
nok med den ene. I 1912 skrev han til mig og klaget helt
mot sedvane over tiden: «Hvem har i vore dager en livs
anskuelse?» Nogen aar senere sa han: «Jeg synes ikke læn
ger det er saa farlig med livsanskuelserne ; det vigtigste er at
man er sn il.»
Han brukte virkelig dette foragtede ord. Seiv gav han
det indhold; alle som kjendte Gerhard Gran, vet at det var
«livsbærende» for ham.
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
