Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Mohr: Joseph Caillaux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nei Anton Mohr.
Overalt i Frankrike blev dette skridt opfattet som en tilsigtet
fornærmelse, som en haan og en protest mot Frankrikes ko
loniale ekspansionsbestræbelser. Og den politiske ophidselse
steg i de første varme julidage omkap med heten til fare
truende høider. Det vilde utvilsomt i hine dage ha været
en let sak for en ærgjerrig og krigslysten regjeringschef alle
rede den gang at slippe løs hin verdenskrig som allikevel
skulde komme tre aar senere.
Men det var netop denne kalamitet Cailleaux for enhver
pris vilde undgaa. Og her er vi ved det der særmerker
Cailleaux’ politik likeoverfor næsten alle hans samtidige. Her
er vi ved hin for en moderne fransk politiker likesaa eien
dommelige som dristige politiske idéverden der har gjort
Cailleaux til en endnu ensommere skikkelse end han allerede
gjennem sit væsens egenart var blit. Drevet ut i sin yderste
konsekvens skulde den i en for Frankrike særlig kritisk tid
føre sin skaper i fængsel og gjennem mange, bitre aar stemple
forrædermerket paa hans pande. Og dog er det endnu idag
ingen givet at kunne benegte, at var det saasandt blit Cailleaux
forundt i nogen faa aar at lede Frankrikes politik i henhold
til sine idéer, da vilde maaske vor generation være blit spart
for hin blodigste av alle rædsler, verdenskrigen.
Cailleaux vilde ikke krig. Han mente, at saa stagne
rende som Frankrikes folketal nu gjennem aartier hadde vist
sig, vilde seiv en seierrik kamp, ja, endog Elsass-Lothringens
gjenerhvervelse ikke kunne opveie de blodige såar som en
hver krig mot det talmæssig saa langt overlegne Tyskland
nødvendigvis maatte tilføie det franske folk og Frankrikes
nationale velstand.
Dog, dette var jo for saa vidt ingen nye idéer. Dette var
tanker som Cailleaux hadde tilfælles med enhver pacifist. Det
nye, det originale, var den videre konsekvens Cailleaux vilde
trække av sit pacifistiske standpunkt. Uttrykt i faa ord gik
dette ut paa, at Cailleaux mente det psykologiske tidspunkt
nu var inde hvor Frankrike og Tyskland kunde avslutte, om
ikke en likefrem allianse, saa dog iallefald en slags økono-
misk-politisk forstaaelse. Han hævdet, at nåar man saa
bort ifrå det ulyksalige Elsass-Lothringske spørsmaal var de
to store vesteuropæiske militærmagters interesser forøvrig
næsten overalt paa jorden sammenfaldende. Deres store natur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
