Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Mohr: Joseph Caillaux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Joseph Cailleaux.
de jo, iallefald i krigens første maaneder, av gode grunde hat
vanskelig for at træde i forbindelse med ham. Helt anderledes
her ute i Rio de Janeiros og Buenos Aires eksotisk frie forhold.
Og som den uforsigtige, litet nøieregnende mand han var,
tok ikke Cailleaux det eneste skridt han under de herskende
forhold burde ha tat: straks og utvetydig at avvise de tyske
agenters tilnærmelser. Han indlot sig ganske visst ikke i no
gen intimere forbindelse med dem, synes heller ikke, saavidt
det har kunnet bringes i erfaring, at ha sagt eller lovet noget
som han ikke for saa vidt fuldt ut kunde staa ved. Men alene
det, at han i det hele tat indlot sig i forbindelse med tyskerne
er en handling der, slik som forholdene da laa an, hverken
kan forsvares eller undskyldes. Frankrike var i krig med
Tyskland. Det alene burde ha forbudt Cailleaux, uten sin
regjerings uttrykkelige billigelse at træde i nogensomhelst for
bindelse med de tyske agenter. At han ikke det gjorde er
en plet paa hans karakter som al hans übestridelige dygtig
het og alle hans saavel förgångne som mulige fremtidige for
tjenester vil ha vanskelig at tvætte bort.
Cailleaux’ forsvar for saavel denne hans første som hans
senere forbindelse med de tyske agenter er et rent politisk.
Han hævder, at han ogsaa under krigen fremdeles ansaa
denne som en saa frygtelig ulykke for Frankrike, at ethvert,
seiv det mest tvilsomme middel som maatte kunne bidra til
dens avkortning, vilde være at foretrække fremfor dens for
længelse med en usikker seier som maal. Standpunktet er
forsaavidt greit nok. Men det er den tvetydige, underfun
dige maate hvorpaa Cailleaux søkte at virkeliggjøre det som
ikke kunde andet end bringe ham seiv i et fordægtig lys og
samtidig og det var kanske det mest skjæbnesvangre
skape usikkerhet og tvil inden hans landsmænds rækker.
Hadde Cailleaux, i likhet med hvad Liebknecht gjorde i
Tyskland, aapent erklært at han var imot krigen, hadde han
fra første stund av optraadt og stemt mot enhver krigsbe
vilgning, da vilde dette ha været et standpunkt som alle, og
saa hans politiske motstandere, vilde ha maattet respektere.
Men det gjorde han ikke. Tvertom, endnu saa sent som i
1917 var Cailleaux enavdem sommedundertegneterklæringen
om, at Elsass-Lothringens gjenerhvervelse var en conditio sine
qua non for enhver fransk fredsslutning. Og det samtidig
273
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
