Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Mohr: Joseph Caillaux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Auton Mohr.
Det var en farlig anklage at bli sigtet for. Den var strafbar
ikke bare efter den borgerlige straffelov (§§ 77 og 79), men
ogsaa efter den militære (§ 64 og § 205). Og dobbelt farlig
var den i en slik fanatisk ophidset tid som denne. Der
skulde som regel betydelig mindre til for i de dage at bringe
en mand for pelotonen i Vincennes! Krigsretten arbeidet
raskt og sikkert og veien fra den til voldgraven i Vincennes
var vanligvis ikke lang.
Hvorav kom det da, at Caillaux ikke alene undgik
denne blodige skjæbne alle mente saa sikkert ventet ham,
men at end ikke hans sak blev bragt frem for domstolen før
i februar 1920, mere end to aar efter at hele krigen var slut?
Saavidt man kan forståa skyldes det ene og alene, at
de faktiske beviser imot ham, al hans uforsigtighet tiltrods,
i virkeligheten var saa svake, at Clemenceau, heller end at
løpe den politiske risiko, som en mulig frifmdelse utvilsomt
vilde ha indebaaret, helt enkelt lot saken trænere. Caillaux
var jo saa allikevel gjennem sin fængsling gjort midlertidig
politisk uskadelig hvorfor da ta nogen unødig risiko?
Clemenceaus standpunkt var utvilsomt rigtig. Ti nåar
vi idag, saavidt mulig objektivt og lidenskapsløst gjennem
gaar anklagematerieliet, da maa det indrømmes, at dette,
nåar bortsees fra Caillaux’ mundtlige samtaler med tyske
agenter, er ikke bare tyndt, det er som fældende beviser helt
værdiløst. Hovedmassen bestaar av en række korte breve 1
som Caillaux ut igjennem 1916 og 1917 har sendt til mænd
som 8010 Pasha, Almeyreda, den italienske deputerte Caval
lini og andre. Men nåar ene undtages et enkelt brev til denne
sidste (skrevet omkring nytåar 1917) i hvilket Caillaux hæv
der, at Frankrike i løpet av vaaren 1917 vil være saa ut
mattet, at det vil maatte slutte en separat-fred og at Italien
da bør gjøre det samme, er brevene forøvrig som anklage
materiale betydningsløse. Der foreslaaes ganske visst i
enkelte av dem mundtlige samtaler om «un tas de choses
que je ne puis vous dire par leftre», likesom der i et av dem
er spørsmaal om 8010 har bragt i orden «laffaire L »
som for Caillaux angivelig er av «une importance considér-
1 De vigtigste av disse saavelsom det meste av det øvrige bevismateriale
findes gjengit i Albert Petit’s store verk «La France de la Guerre» Vol. 111 p.
117—22.
276
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
