Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Mohr: Joseph Caillaux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anton Mohr.
tro det forfattet av et barn end av en ansvarlig, erfaren
politiker. Cailleaux hævdet da ogsaa, da det blev ham
forelagt at det hele alene var nogen løse strøtanker han
hadde henkastet ien ledig time. Litt besynderlig er del blot,
at Cailleaux hadde fundet at burde deponere disse merkelige
strøtanker i sin bankboks.
Hvad angik de i boksen forefundne betydelige pengebeløp,
der naturligvis straks av den franske regieringspresse var
blit stemplet som tyske judaspenger, da erklærte Cailleaux, at
det var penger som han i krigens første maaneder, da Frank
rikes stilling fortonet sig særlig kritisk, hadde ment at burde
placere i sikkerhet i det den gang endnu nøitrale Italien. -
Dette var maaske ikke særlig patriotisk handlet av ham, men
det var dog ikke andet og værre end hvad tusener andre
formuende franskmænd hadde gjort i de maaneder. Og som
et undskyldende moment anførte han den sensation som
hans hustrus sak hadde fremkaldt, en sensation som tor
mange aar fremover vilde ha vanskelig- om ikke umulig
gjort" familiens videre ophold i Frankrike.
Imidlertid, om fældende eller ikke fældende, sikkert er
det, at Clemenceaus regjering i ethvert fald fandt anklage
materiellet mot Cailleaux at være av en saa usikker karakter,
at den, som nævnt, fremfor at løpe den politiske risiko som
en mulig frifindelse vilde ha kunnet indebære, foretrak at la
Cailleaux sitte udømt i varetægtsarresten.
Derfor kom hans sak først op for det som Riksret kon
stituerte Senat i februar 1920. - Men da var krigen alt kom
met noget paa avstand, sindene var til en viss grad atter
faldt tilro og da tok det fattige positive bevismateriale som
var det hele resultat av tre aars ihærdige forundersøkelser
siø om mulig endnu spinklere ut end det vilde gjort i 1918-
Ikke desto mindre kunde han jo ikke godt undgaa at
bli dømt Det forbød allerede hensynet til de mange, som
under krigen hadde maattet sone med sit liv for neppe mere
vel begrundede anklager. Det forbød ogsaa hensynet til
Poincaré og Clemenceau og hele det politiske system som
var blit herskende med dem. - Og desuten, seiv om det
øvrige anklagemateriel maalte være svakt, saa hadde man i
ethvert fald Cailleaux’ utvilsomme, gjentagne förbindelser
med de tyske agenter under krigen. Det alene betegnet en
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
