Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VI. Den revolutionære tante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(thi jeg tiente hos en Tydsk Ralbeer førend jeg kom her), at
eens Siæl undertiden kand forflyttes i en anden. Nu kand
det være, at maaskee paa samme Tiid, som min Madame
blev fød, en Rev, en Gaas, et Egern, en gammel Kat, en
Hiort, en Skielpadde, en Fisk, en Skjære, en Ulv, et Lam ere
døde, og deres Siæle allesammen har taget Logemente udi
Madamen, hvor de endnu er og blir, saalænge hun er vægel
sindet. Naar nu Gaase-Siælen fører Regimente, saa har hun
Gaase-Forstand ; nåar Ulve-Siælen regierer, faar jeg Hug og
onde Ord for ingen Ting; nåar Fiske-Siælen har Magten,
sidder hun og maaber i Selskab, og nåar Skjære-Siælen er
Bormester, løber Munden paa hende som Hiulene paa en
Post-Vogn.»
Det er næsten som Henrik her gir et billede av den sjæls
tilstand, den mentalitet som Rousseau har fremkaldt, idet alle
disse forskjellige dyr som viljen og opdragelsen har holdt i
tømme ræven, gaasen, katten, skiæren og ulven nu
ukontrollert slippes løs og gjør krav paa størst mulig hen
syntagen. Ved hjælp av det revolutionære tantevæsen i kvinde
lig og mandlig form gaar dyrene saa løs paa samfundet og
alle dets institutioner. Jeg vet i virkeligheten ingen bedre
karakteristik av selve Rousseau slik han trær frem i sin
«Confessions» end denne Henriks karakteristik av sin madame.
Likesom tante Lise ifølge Koht lever igjen hos Johan Sverdrup,
lever bak meget av vor moderne politik dette revolutionære
tantevæsen, ja der findes snart ikke en politisk tanke hvor
man ikke som i de gamle fikserbilleder kanspørre: Hvor er
tanten? Som vi har vor tante Lona Hessel, tante Ulrikke, tante
Lise, synes vor revolutionære aandskultur at være dirigert
av en del intellektuelt familieinventar som har været saa
skrækkelig plaget av mamas og papas tyranni og despotisme
og ut fra dette forenet sig med farlige og skjæbnesvangre
destruktive kræfter i vört samfundsliv. Den nuværende tids
kulturtilstand begunstiger netop dette tantevæsen at utfolde
sig. Hvor mange kvinder har i virkeligheten ikke tapt sin
gamle stolthet og værdighet og gaat ind i mandens politiske
kamp med de samme skjulte hatreflekser, istedenfor at vise
et klarnet og lutret motbillede til manden. «Ikke for at hate,
men for at elske, er jeg her,» sier det berømte antikke kvinde
ord. At høre den beroligende, forsonende kvindestemme, det
315
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
