Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VI. Den revolutionære tante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vægelse, og jesuiterne ja den katolske kirke overhodet
som i motsætning til protestantismen bestemt har hævdet
det kvindelige princips ret i alle menneskelige og guddomme
lige ting, har med al ønskelig tydelighet stillet det kvindelige
i sin særform rent metafysiske egenart op mot det mand
lige livsprincip. Kvinden er mere jordbunden, i alle oplevel
ser mere samlet, hendes væsen i høiere grad end hos manden
ledet av instinkt, følelse og kjærlighet. Netop derfor er hun
mere konservativ, verner av traditionen, bundet av gamle
tanke- og viljesformer, en evig bremse paa alskens «frem
skridtsrummel» fra mandens side. 1 motsætning til alle ekscesser
i mandshistoriens dramatik har kvinden en slags sjælelig plastik,
en ofte til det eventyrlige grænsende ro og fasthet. I tidsaldre
hvor der var virkelig kvindeemancipation, d. v. s. hvor det
rent kvindelige sjæleliv levet sit sterke, selvstændige liv bak
«underdånighet» og «ydmyghet» og disse forskjellige og ofte
psykologisk meget fint utformede kvindelige skalkeskjul, der
var hun sin natur tro, den vældig konserverende, samlende
og opholdende magt likeoverfor mandens anarkiske, revolu
tionære splittede og splittende aand. Det kvindelige var da
den sterkeste hævder av autoritetens princip i stat, kirke,
skole og samfund, traditionens princip i ret, religion, kunst
og videnskap. Forskjellen mellem mand og kvinde gaar ned
i det metafysiske, ja Aristoteles’ gamle lære at alt levende
enten er mandlig eller kvindelig, har igjen faat enkelte for
svarere i den positive biologi. Bare i den maate hvorpaa kvinden
oplever sit eget legeme, bor i det, føler og kjender sig i det
er der himmelvid forskjel til mandens maate at føle lege
met paa han fører næsten sit med sig som en hund i
kjetting. Hvor ganske anderledes forstaar ikke katolske lande
at utnytte det kvindelig erosbetonede samfundssyn. I det hele
tat er det kvindelige sjæleliv, dets egenart og særpræg ganske
anderledes anerkjendt i romanske lande end i germanske,
hvorfor ogsaa deres magt er sikret gjennem en række uskrevne
love, saaledes at der findes ingen trang til utøvelse av poli
tisk magt gjennem stemmeret. De utøver sin magt ikke ved
at kopiere manden, men følger sin inderste natur, dens kon
servative egenart og øver sin magt gjennem en stadig virkende
hemmelig kraft. De konservative kjender denne magt, og de
radikale, socialistiske og revolutionære partier frygter den.
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
