Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VI. Den revolutionære tante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gives da ikke bare sundhetsvanskeligheter av seksuel oprin
delse. Det er saa meget som truer vor indre organisation,
saa megen daglig irritation, indgrep og hindringer som trænger
sin aandelige fasthet og initiativ.
Vi lever i en tid hvor nervelæger til en viss grad gjør
fordring paa at være de egentlige raadgivere i livsföring, de
er blit en slags erstatning for prester. Det er ogsaa saa at
der hvor templene forsvinder, der blomstrer nervekuranstalter
og sindsykeanstaltene. Som vor alkohollovgivning er bygget
op paa erfaringer fra de mindreværdige, de forstyrrede og
perverse, saaledes er nervelægenes synspunkt og opfatning
ofte bestemt av de abnorme tilfælder, og de flytter hele den
overleverte etik ned paa et plan som passer disse patienter.
Det sunde skal ogsaa leve i samme fortyndende atmosfære.
Nervelægenes taletime blir ophøiet til erkjendelseskilde for
det sunde menneskes livsmaal. Man glemmer den menne
skelige regenerationskraft og at den svake kun kan holdes
oppe og bli sund ved det sterke, og at fremfor alt det sterke
ikke svækkes og forkludres. Men denne stadige kredsen i
den erotiske sfære, denne rummel i erindringer og drømme,
er av ganske fordærvelig virkning. Og dog er den mentalitet
som stikker bak hele denne livsfilosofi endnu farligere, idet
man dog saa autorativt og gripende som mulig skulde gjøre
livets driftsslaver klart, at der dog gives høiere maal og op
gaver end de rent erotiske. Selvfølgelig er menneskestudiet
ikke altid en synderlig glad videnskap, men hvad skal man
dog tilslut med al denne motbydelige kloaktømning, som de
fleste psykoanalytiske skrifter og deres kunstneriske efterdigt
ninger byr os. Den menneskelige kloak visste fortidens store
sjælekjendere bedre besked om end de moderne, men de
kunde ogsaa i motsætning til disse peke paa ondets rot,
drifternes magt over de guddommelige ordninger i legemet og
sjælens rike. Alle tider har kjendt gamle Terentia i Holbergs
«Den forvandlede brudgom», som spreller ganske elskovs
besat og som fortæller: «Jeg er ingen elskerinde av antikvi
teter. Jeg vil ha friskt kjød. Officerstanden staar mig bedst.
Det er unge krigsmænd, som jeg nu løper mig gal efter.»
En moderne nervelæge kan ta det hele ganske greit nåar han
støter paa et menneske som f. eks. i visse konflikter ikke
greier at ta forhold saa enkelt og greit som mere robuste
321
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
