Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Constance Wiel Schram: Tsarenes Rusland under verdenskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Constance Wiel Schram.
præsidenten,» sa utenriksministeren, Sasonov, med et smil til
Paléologue: «De skal se, hvor godt de tar sig ut i landskapet.
Det er prægtige, frygtindgydende skikkelser. Og saa er de
klædt i rødt. Og jeg indbilder mig, at M. Viviani ikke netop
avskyr den larven!»
Denne lille replik viser med hvilken mistro mange
ikke Sasonov seiv forresten betragtet den franske republiks
repræsentant ved det russiske tsarhof.
Snart efter kom krigserklæringen fra Tyskland og krigen,
og vi følger foruten selve krigsbegiven hetene stemningen
i Petrograd fra dag til dag. Som ambassadør traf Paléologue
jo bare sammen med de officielle og de allerhøieste kredse
de konservative. Men hans personlige sympatier gik i
liberal retning og han samlet ofte kadetpartiets og de fri
sindedes ledende politikere hos sig privat. Hvad han for
tæller fra disse leire, er altsaa bygget paa egne oplevelser.
At han holdt sig nøie underrettet om den virksomhet de
revolutionære drev, er selvsagt. Hans pligt var jo at føle
Rusland paa pulsen. Kan det opfylde sine pligter som alliert?
Eftersom maanederne gaar, volder dette spørsmaal ham
mere og mere ængstelse. Han følger tsaren med skarpt blik,
ser hans svakhet, men ogsaa hans personlige charme. Efter
som de tysksindede i hofkredsen faar øket magt over tsa
rinaen hvis patriotisme og kjærlighet til Rusland Paléo
logue ikke tviler paa og tsarinaen med Rasputinklikken
over Nikolai 11, blir situationen mere og mere spændt. Alle
rede høsten 1914 noterer forfatteren i sin dagbok: «Dersom
denne «starets» indskrænket sig til at dyrke lasten og mysti
cismen, vilde han i mine øine bare være et mere eller mindre
interessant objekt for psykologisk eller fysiologisk analyse.
Men slik som tingene nu ligger an, er denne uvidende bonde blit
et politisk redskap. Rundt ham samles en hel kreds av ind
flydelsesrike personer, som har knyttet sin skjæbne til hans.
Den vigtigste er justisministeren, det ytterste høires leder
inden det keiserlige raad, Stscheglovitov; med sin skarpe in
telligens, sin lette og bitende replik parrer han megen bereg
ning og smidighet i gjennemførelsen av sine idéer. Han
er forresten en ny tilhænger av rasputinismen. Næsten like
vigtig er indenriksministeren, Nikolai Maklakov, hvis elsk
værdige medgjørlighet behager keiserparret. Saa kommer den
hellige synodes generalfiskal, Sabler, en foragtelig og servil
340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
