Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Constance Wiel Schram: Tsarenes Rusland under verdenskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Constance Wiel Sctiram.
«Mellem keiseren og Sasonov var der fuld forstaaelse an
gaaende utenrikspolitikken. De var likeledes enige med hen
syn til det polske spørsmaal; keiseren var her gaat over til
sin ministers opfatning og hadde til og med git denne i op
drag at forberede manifestet til det polske folk. Paa alle
andre punkter av indenrikspolitikken var det utelukket, at
Sasonovs liberale tendenser skulde kunne hævde sig. Han
kunde forøvrig kun uttale dem som sin private opfatning, og
de var meget moderate. Endelig stod han paa den aller
bedste fot med general Alexeiev. Hans iøinefaldende unaade
kan derfor ikke forklares ved nogen aapenlys grund. Den
forklaring, som ulykkeligvis er den sandsynlige er, at kama
rillaen, som Sturmer er redskap for, har villet faa haand og
hanke over utenriksdepartementet. I flere uker har Rasputin
sagt: «Jeg har faat nok av Sasonov, mere end nok ...» Til
skyndet av keiserinden begav Sturmer sig til det store hoved
kvarter for at be keiseren om Sasonovs fjernelse. Efterpaa
kom keiserinden Sturmer til hjælp. Keiseren gav efter.
«Ikke sandt Deres indtryk av stillingen er siet?» spurte
storfyrstinden, da hun hadde talt ut.
«Jo, meget Det franske kongedømme har ogsaa op
levet, at ypperlige ministre blev avskediget efter pres av en
hofklik. Disse ministre het Choiseul og Necker. Deres Kei
serlige Høihet vet, hvad som fulgte ovenpaa det.»
Av sit første møte med Sturmer i hans nye stilling gir
Paléologue dette billede: «Affektert ogsmiskende, som hans vane
er, erklærer han, at, idet keiseren betror ham de utenrikske an
liggenders portefølje, befaler han ham at lede keiserrikets uten
rikspolitik efter de samme principper, som før er fulgt, det vil
si i nøie overensstemmelse med de allierte regjeringer.
«Jeg vil specielt gjerne,» tilføier han, «være i samklang
med Republikkens regjering. Jeg anmoder derfor om Deres
hjælp og Deres fulde tillid.»
Paléologue søker at faa ham til at uttale sig om maalene
for krigen og forholdet til Tyskland. «Han förekommer mig
at ha yderst vage opfatninger herav. Det ser ikke engang
ut til, at han kjender keiserens personlige syn paa disse ting.
Dog kommer han med en sætning, som jeg ofte har hørt av
keiserens egen mund: «Ingen naade, ingen barmhjertighet
overfor Tyskland!»
Dette skulde jo virke beroligende i en franskmands øre;
342
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
