Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Constance Wiel Schram: Tsarenes Rusland under verdenskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tsarenes Rusland under verdenskrigen.
Quichotte» .... Denne opera hører ikke til Massenets bedste
verker; man merker den aldrende mesters svakheter, en for
rask opbygning og en kunstig og banal løsning. Men Schal
japin tinder under fremstillingen av hidalgoens uheldige even
tyr anledning til at drive sin kompositionskunst, sit foredrags
bredde og sine dramatiske kræfter til det yderste. Hver gang
jeg hører <Don Quichotte» har jeg lagt merke til den liden-
skabelige interesse publikum nærer baade for personen og for
selve handlingen. Jeg har studert paa, hvad grunden er. Ved
første øiekast skulde man tro, at der intet russisk var i Cer-
vantes’s roman, dette mesterverk saa fuldt av godt humør,
sund sans, klokskap, haan uten bitterhet og skepsis uten skuf
felse. Men ved nærmere eftertanke har jeg opdaget flere træk,
som maa røre en russer: f. eks. generøsiteten, mildheten, re
signationen overfor ulykken, tilsidst og fremforalt chimærens
dragende kraft, den fikse idés besættelse, den stadige sammen
blanding av hallucination og klar tanke.
Efter dödsscenen, hvor Schaljapin overgaar sig seiv, sier
Sasonov til mig: «Dette er skjønnet! Det er sublimt! Det er
Under en anden forestilling, «Boris Godunov», kommer
en russisk dame med denne forklaring av publikums aande
løse opmerksomhet:
«Vær sikker paa, at der i denne sal er mange hundrede,
kanske tusen, mennesker som, mens de ser paa førestillingen,
kun tænker paa dagens begivenheter, og som allerede for sine
øine ser den næste revolution. Jeg saa agraruroligheterne i
1905 paa nært hold . . . Det som interesserer, tænder vort folk
i en revolution, det er ikke de sociale og politiske idéer. Dem
forstaar det intet av. Det som river med er de dramatiske optrin,
optogene under røde flag med ikoner og religiøse sange, skyt
ningen, massakrene, begravelserne, drukkenskapsscenerne, øde
læggelserne og voldshandlingerne, og saa ildebrandene, især
ildebrandene, som gjør sig saa pragtfuldt om natten . . .
Vi er en teatralsk race. Vi er saa altfor meget kunst
nere, for fulde av indbildningskraft, for musikalske ... En
Paléologue ser opløsningen omkring sig og skriver: «Jeg
beklager, at Gogols satiriske geni ingen arvtager har inden
den russiske litteratur, som kunde git os en ny utgave, noget
forstørret og niere dyster, av «Døde sjæle». Og jeg forstaar
dag gaar det os galt!»
næsten religiøst!»
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
