Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Constance Wiel Schram: Tsarenes Rusland under verdenskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi förlåter salen under Marseillaisens toner.»
Constance Wiel Schram.
Tsarenes Rusland under verdenskrigen.
I dette øieblik kommer Kerenski. Man roper hans navn
og at han maa tale straks.
Straffangen, som ingen hører paa, protesterer. Etpar pi
pende fløiter tvinger ham til at forståa, at han misbruker
scenen. Han gjør en utfordrende bevægelse, før han for
svinder mellem kulissene.
Før Kerenski taler, kommer en tenor frem og synger no
gen av Glasunovs folkemelodier. Da han har en deilig stemme
og udmerket diktion, forlanger publikum som nu er blit
sentimentalt tre ekstra-romanser.
Nu staar Kerenski paa scenen. Han er blekere end vanlig
og ser dødstræt ut. Med faa ord gjendriver han straffan
gens paastande. Saa er det som om ganske andre tanker for
gjennem hans hode og han formulerer pludselig denne
underlige konklusion:
«Dersom man ikke vil tro paa mig og følge mig, fralægger
jeg mig regjeringshvervet. Jeg vil aldrig bruke magt for at
drive mine opfatninger igjennem . . . Naar et land vil styrte
sig i avgrunden, kan ingen menneskelig magt hindre det i det,
og de, som sitter for styret, har kun én ting at gjøre: at
trække sig tilbake.»
Idet han gaar ned fra scenen med et motløst uttryk
tænker jeg over hans underlige teori og jeg har lyst til at
svare ham: «Naar et land vil styrte sig i avgrunden, er det
de styrendes pligt ikke at trække sig tilbake, men at stille sig
i veien for det seiv med fare for livet.»
• Endnu et orkesterstykke og saa tar tilslut Albert Thomas
ordet. I en kort og kraftig tale hilser han det russiske pro
letariat og roser de fransKe socialisters fædrelandssind ; han
hævder seirens nødvendighet i det fremtidige samfunds in
teresse o. s. v.
De ni tiendedeler av forsamlingen forstaar ham ikke.
Men hans stemme er saa klar, hans blik saa glødende, hans
haandbevægelser saa talende, at de applauderer tillidsfuldt og
begeistret.
Faa dage senere forlot Paléologue den skueplads, hvor
Kerenski og Thomas endnu en kort tid fremover skulde spille
vigtige roller.
347
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
