- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Seksogtredivte aargang. 1925 /
360

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VII. Vort evig klassisk kvindelige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

onn Harry Fett.
om dødsleiet. Hvad var at si, hun laa der stille og rolig,
«ingen udkunstlede tanker vedheftes dig ved dit lysets ud
slukkelse, kun disse enkle linjer:
Sov sødt, min Synnøve Christine
saa roelig som aanded ud.
Begrædt af Mig og Mine
Vi følge kun Naturens Buud.>
Og familiebilleder rulles op. Vi faar portrætter ien viss
naiv, primitiv, klassisk stil, som minder om moderne maleri.
Hvor tydelig staar ikke velædle Lyder Nicolaysen og Madame
Magdalena for os. Det er som vi faar et billede av det
klassiske borgerskap i sine faste, strenge former, ikke saa
særlig lysende og glimrende, men med hele stilsikkerheten,
sindets velvilje og godhet.
Hans Alderdom syntes at forynge ham,
Jo ældre, jo meere jovialsk og meere gjestmild,
Jo gladere Tilskuer af yngres uskyldige Glæde.
Den knarvurne gamle glemmer lettelig at han seiv var ung.
Denne var bliid, selskabelig deeltagende
I andres baade Sorg og Glæde
Alt end til hans siste Alders Dage.
Har vi ikke her i ganske faa træk den muntre, joviale og
gjestfrie bergenser, en forstaaende og deltagende gammel familie
patriark, som synger sine bordsange, drikker sin vin omgit
av barn og barnebarn, slegt og venner. Og ved hans side
Madame Magdalena.
Hun bød sin graahærde Gamle især, men og alle sine
Et saare skjønt Farvel
Hendes Død var som en opklarende Aften
Naar Solen drypper sine Straaler
I det stille Vester Hav
Matrone ! Nyd af Lykkens beste Skatte
Alt hvad i Kvinde-Skjød den ødsel hælde kan,
Blev tidlig gift og lev’ med kraftfnld Mand
Til Børnebørns Flok omkring dit Bord sig satte,
Drog ey et Suk for Brød, ja blev endogsaa riig
Ser vi ikke billedet av den sterke, sunde matrone, som
ei drog et suk for brød, men blev endogsaa rik, og som i liv
og død bevaret samme rolige fasthet. Et virkelig klassisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:47:40 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1925/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free