Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Eros. VII. Vort evig klassisk kvindelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harry Fett.
tænker jeg ogsaa paa, og nåar vi ere sammen en gang, da
ville vi hver dag tænke derpaa og altid med mere klarhed
og mere glæde, det vilde være tungt, om der skulde komme
en tid, hvor vi ikke kunde tænke derpaa med glæde.» De
fire prøveaar er gaat, og nu skal bryllup feires. Hun sender
det sidste ungpikebrev : «Mon du tænker paa, at det skal
lyses for os i kirken endnu? Og nåar vielsen foregaar hjemme,
ved du man faar kongebrev og det faar du seiv skrive efter
til amtmanden her, nåar du kommer op. Hvor underligt at
skrive om alt dette jeg har det saa inderlig godt og deiligt.
Vi sy os næsten stive. Jeg længes grulig efter at hvile paa
det bløde græs udi skoven, men kan ikke gaa fra arbeidet
allikevel, det gaar dog ikke an at jeg flyver letsindigen om
nåar de andre trælle for mig, derfor er jeg ogsaa ligesaa
flittig som de og faar istand en forbausende mængde. Vil
du vide hvorledes jeg er tilmode? Ja, men jeg ved det ikke
rigtig seiv mit hjerte banker saa rent for sterkt og der
farer gysninger gjennem mig nåar jeg sidder stille og mine
tanker kommer altfor nær det nære maal. Men der er saa
uendelig megen glæde i den bæven ja smil og taarer ligge
saa nær hinanden, at ieg neppe mere kan adskille dem. Men
jeg haaber og tror at Gud vil lede mig med sin hjælpende
haand, og da vil det gaa mig bedre end jeg kan fatte. Snart
skal jeg da kunne dele alt med dig, min elskede, du alle mine
tankers og bønners maal. Du skal lære mig at blive rolig
og tillidsfuld og jevn, saa meget skal du lære mig, alt skal
jeg modtage av dig, elskede, og jeg vil være saa ydmyg og
taknemlig. Atter en gang farvel hvilke forunderlige dage til
jeg ser dig igjen —ja Gud velsigne dig du, min elskede, min ven
jeg har saa megen tillid til dig, jeg elsker dig saa inderligt.»
Søren Kierkegaard sier at en ung pike utvikles ikke i den
forstand som en gut, hun vokser ikke, hun fødes. «Hun fødes
to gange, anden gang nåar hun gifter sig, eller rettere : i dette
øieblik hører hun op at fødes, i dette moment er hun født.
Det er ikke blot Minerva der springer ut av Jupiters pande
fuldbaaren, ikke blot Venus der dukker op av havet i sin
fulde ynde, saaledes er enhver ung pike hvis kvindelighet ikke
er blit fordærvet ved hvad man kalder utvikling. Hun vaakner
ikke suksessivt men paa én gang, derimot drømmer hun desto
længere, og denne drømmen er en uendelig rigdom.» Det
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
