Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Avrustning - I. «Næste krig» - II. Folkenes Forbund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
//. Folkenes Forbund-
Chr. L. Lange.
at man ikke skulde kunne tænke sig en spontan reaktion Ira
de lidende nationers side!
Paa den anden side bidrog rustnings-veksten direkte til
at øke neurosen, og til at fremkalde mer eller mindre vold
somme kriser, snart hos den ene, snart hos den anden
nation. Disse kriser karakteriseres netop ved neurastenisk
hast overfor de sidste og skjæbnesvangre avgjørelser. Mot
standeren maa ikke for nogen pris komme os i forkjøpet!
Det gjælder om at handle raskt, og saa følger den ene hoved
kuls fattede beslutning paa den anden, som i løpet av den
«svarta veckan» i juli—august 1914. Et klassisk eksempel
frembyder de tyske krigserklæringer mot øst og vest. Den
erklæring som blev sendt til Rusland forelaa endogsaa i
to alternativer, som begge blev overrakt til tsarens regje
ring; i den grad hastet det med at være ute i tide. Men
saa hadde jo ogsaa Tyskland i Wilhelm II en utpræget neu
rasteniker til stats-chef.
Dette fører os like ind paa drøftelsen av rustnings-pro
blemet.
De statsmænd som fik den svære opgave i visse
maater utvilsomt «over evne» at ordne freden efter krigen,
hadde, mere eller mindre, øinene aapne for et hoved
sigte ved deres arbeide: det gjaldt om at føre politikken ind
paa en ny vei; det gjaldt om at bryte med det «Internatio
nale anarki», med grundsætningen om staternes «suverænitet».
Det uansvarlige, neurasteniske massevæsen, staten, maatte
ikke længer ha adgang til at optræde som en elefant i en
porselæns-butik, ansvarslöst overfor andre, med ansvar bare
overfor det den ansaa for sine egne interesser, følgende sine
indskytelser og sine mere eller mindre bevisste drifter:
«Drang nach Osten», «veien mot havet», «pläds i solen», og
hvorledes slagordene nu end lød. De saa at det gjaldt at
tæmme staten, at tvinge den tii at opføre sig civilisert. Der
fandtes muligheter for en ’tiiknytning til en saadan ny-orien
tering, halv-lærte metoder som kunde føres videre, halvt an
erkjendte eller hykkelsk anerkjendte grundsætninger som
kunde klædes i retslige, bindende former.
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
