Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Avrustning - IV. Avrustning — resultater og muligheter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
en sær-fred). For de fire avvæbnede stater, Tyskland, Öster
rike, Ungarn og Bulgarien, blev præsident Wilsons grund
sætning nedrustning saa langt som forenelig med den
indre sikkerhet gjort gjældende, og i alle de fire freds
traktater indledes kapitlet om nedrustnings-bestemmelserne
med en erklæring om at vedkommende stat forpligter sig til
at nedruste, for at lette og forberede en almindelig ned
rustning.
I 1922 vedtok de fem stormagter paa den seirende side,
Amerikas Forenede Stater, det Britiske Rike, Frankrike, Ita
lia og Japan, en avtale om begrænsning av anfallet og av
tonnagen av sine største krigsskibe. Der er ikke tvil om at
avtalen er diktert av en erkjendelse av at disse mastodonters
tid er forbi efter undervandsvaabenets ogluft-vaabnernes nyeste
utvikling : de er altfor saarbare i forhold til de kolossale om
kostninger. Der tør nok ha været mangt et augursmil mel
lem deltagerne, under de smukke taler ved kongres-møterne.
Imidlertid er der bare grund til at glæde sig nåar for en
gangs skyld en nøktern betragtning seirer ogsaa blandt mili
tære sakkyndige. Og i flere henseender har avtalen, saa
begrænset den er, sin store betydning. Det Britiske Rike
opgav sit eneherredømme paa havet overfor utsigten til en
kaprustning tilsjøs med de Forenede Stater. Og avtalen er
teknisk set meget interessant, fordi den tar sit utgangs-punkt
i den bestaaende tilstand, og bruker denne som grund
lag for enkelt-bestemmelserne om krigsskibenes tonnage og
deres antal.
Det har sin interesse at fastholde dette, nåar vi nu gaar
over til at drøfte muligheterne for nedrustning, navnlig
indenfor Folkeforbundet.
Jeg har før gjort onmerksom paa at Paktens Art. 8 for
utsætter at en plan om nedrustning skal foreslå aes av
Forbundets Raad, men at dens vedtagelse er gjort avhængig
av hver enkelt stats tilslutning. Hvil ket grundlag skulde man
nu tænke sig at kunne finde for en alm in deli g plan som
var saadan at staterne vilde godta den ?
Der er ingen mangel paa planer og forslag. Der findes
store samlinger av dem, den bedste og fuldstændigste er Dr.
Hans Wehb e r g’ s « Die internationale Beschränkung der
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
