Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Sølvdaleren og guldkronen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sølvdaleren og guldkronen.
av historien, og det er paa ingen maate nogen daarlig tanke
aa ville folge et lysende eksempel som fædrene har git. Men
den som vil hente avgjørende argumenter fra historien, bør
helst ha gjort et forsøk paa aa sætte sig grundig ind i den
lid han vil sammenligne med. Saa altfor ofte er det som
utgies for historiens lære, ikke hentet fra nogen undersøkelse
av de kjendsgjerninger som var, men støtter sig bare til en
eller anden senere legendedannelse.
Formaalet for denne artikkel er aa se litt kritisk paa
denne henvisning til det fædrene gjorde med daleren. Saa
meget større grund er der til aa foreta en slik undersøkelse
som pengeforholdene her i landet efter napoleonskrigene byr
paa mange og iøinespringende likheter med de pengeforhold
vi har hat i aarene efter verdenskrigen. Dengang som nu
var der i krigsaarene blit utstedt formange sedler. Dengang
som nu led forretningsstanden under sterkt varierende kurser
paa fremmede penge. Dengang som nu blev der i brochurer,
tidsskrifter og aviser ført et livlig ordskifte om den retning
pengepolitikken burde lægges an efter.
Men paralleliteten mellem de to sæt av begivenheter er
paa ingen maate fuldstændig.
Da verdenskrigen brøt ut hadde Norge i et helt hundred
aar hat sit eget pengevæsen, og dette hadde i 72 aar været
stabilisert. Under napoleonskrigene hadde Norge fælles penge
system med Danmark og Holsten; de saakaldte «assignations
beviser» som regjeringskommissionen utstedte mellem 1807
og 1810, var ikke nogen ny selvstændig pengesort, men fore
stilte bare «en allerede i Virkelighed erkjendt Valuta hvor
med de maatte være realisable», idet de blev utgit som mid
lertidige repræsentativer for fællesrikets kurantsedler og ved
forevisning paa forlangende kunde ombyttes mot disse ved
den Schleswig-Holstenske kasse i Rendsborg og paa amtsstuen
i Aalborg. 1 Fællesmonarkiets pengevæsen hadde imidlertid
længe været i uorden. Allerede fra 1757 av var indløselig
heten av de da cirkulerende courantsedler blit indskrænket,
og de forsøk som i 1791 og 1799 blev gjort paa penge
reformer, førte ikke frem. Det var derfor ikke noget under at
fællesmonarkiets pengesedler i de vanskelige aar efter den
1 En klar fremstilling av assignationsbevisernes utstedelse og forhistorie
findes hos Worm-Muller: Norge gjennem nødsaarene, side 42—59.
435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
