Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Norges kulturbudget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Schjelderup.
har endog til sine tider været den førende. Ibsen, Bjørn
son, Kielland, Hamsun har i høi grad paavirket verdens
litteraturen, Ibsen endog i mange aar været enehersker.
Intet land har kunnet unddrage sig denne store dramatikers
indflydelse. Ogsaa Grieg har git utlandet sterke impulser.
Tyskland (Hugo Wolf, endog Brahms), Frankrike (De
bussy), Italien (Puccini) og Amerika (Mac Dowell) har
beriket sig paa hans bekostning, og han er vistnok for tiden
den nyere komponist, som endnu spilles og synges mest rundt,
i de tusen hjem over hele verden.
En hel del av vore malere har ogsaa hat europæisk be
tydning, bl. a. Johan Dahl, G u d e, T h a u 1 o w og Edvard
Munch.
Norge har som bekjendt ogsaa i disse 120 aar hat et
betydelig tal av andre digtere, komponister, malere og billed
huggere, skuespillere, sangere og instrumentalister, som ogsaa i
høi grad, har bidraget til at høine vor kultur. Med und
tagelse av sangerne, der som oftest maatte ty til utlandet, har
de fleste av disse kunstnere udelukkende betydning for vört
eget land. Men de har da ogsaa under haarde kämpe, bi
draget meget til aandslivets fremme i vört materialistiske
samfund.
Norske videnskapsmænd har ogsaa paa en forbausende
maate vist verden, hvilken sterk begavelse vört lille folk paa
dette omraade besidder.
Vore skapende og utøvende kunstnere, vore videnskaps
mænd har uten tvil mer end alle andre samfundsklasser
erobret Norge den ærefulde pläds blandt kulturens bærere,
vört land har vundet frem til.
Efter logikkens almindelige regler skulde man altsaa anta,
at vört folk hadde baaret vore aandsarbeidere paa hænderne
og i sin taknemmelighet bragt de største ofre til kunstens
og videnskapens trivsel. Man skulde tro at vore styrende
hadde sagt til sig seiv: «Vor opgave er at fremme Norges
materielle og aandelige vekst, vi maa skape et rime
lig forhold mellem disse to faktorer i vört folks liv.
Som et ungt kulturfolk har vi selv ingen erfaring, maa
altsaa lære av utlandet, studere forholdene i andre euro
pæiske lande.»
504
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
