Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Norges kulturbudget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 Samtiden. 1925
Norges kulturbudget.
«I venstre øie jeg risper dig litt
saa ser du skjævt,
Ja «gildt og gjævt» gik det sandelig til ved disse be
rømte kunstneres likfærd, men deres livsgjerning saa
man i Norge længe nok «skjævt» til.
Det er den rene sørgelige sandhet: den eneste kunster
som vort folk har behandlet fornuftig er Vigeland, og hans
venner paastaar endog, at heller ikke han er blit spart for
krænkelser og unyttige trakasserier.
Tilslut spør jeg nordmændene: er ikke vor nationale
kunst og vor videnskap adskillig vigtigere end en uproduk
tiv jernbanestump, en grube eller en foss’? Staten gjør
intet for vort «Nationalteater», vi har intet offent
lig musikbibliotek, ingen opera, vore orkestre
kjæmper haardt for overhodet at kunne beståa.
I andre lande kjøper ikke blot staten men ogsaa
byerne en mængde kunstverker, hos os er statens bi
drag altfor smaa, mens byerne kun delvis har vist nogen
forstaaelse for aandskrav. Kulturfolkene øk er sit budget i
«daarlige tider», vi stryker det sammen!
Hvis ikke endel private saa klarere paa tingene, vilde
den norske kunst ynkelig gaa tilgrunde. Videnskapen
har da ialfald sultefor. Det er jo noget. Vore bønder, som
har skapt en saa rik folkekunst, burde da være de første til
at beklage denne uværdige tilstand, dette misforhold mellem
materiel civilisation og aandskultur. At arbeiderne ial
mindelighet viser mest forstaaelse for kunstens betydning er
beskiæmmende for de andre økonomisk bedre stillede sam
fundslag.
La os da støtte vor kunst paa en maate, som
svarer til vort folks rike begavelse! Vi har da
virkelig ikke raad til at mishandle vore kunstnere eller jage
dem i landflv tighet. Den norske aand, som gir vort folk
sit særpræg og sin ansete plads mellem nationerne, bør ikke
længer være Norges fattige Askelad, men han maa kunne
vinde baade prinsessen og det halve kongerike. Vi maa
men alt det du ser
tykkes gildt og gjævt.»
509
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
