Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Norsk national Kunst - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
ligheden satte sig ogsaa Spor i en Europaflugt. Man greb
mod den nære Orient, man greb mod Indien. Jeg husker
endnu den eksalterede Tagorebetagelse i København. Denne
Vismand i sin gråa Talar og med Profetskæg udløste noget
af denne Trang til Europaflugt. Universitetet blev stormet
den Dag, han talte. Alle vilde se ham og høre ham, be
tages af det eksotisk fjerne, der laa over hans Skikkelse. Det
var nok ikke for Aandens Skyld Universitetet blev stormet.
En ringe Procentdel kendte vel noget videre til den ellers
udmærkede indiske Forfatter. Det samme gjaldt vel en
anden Indier, der satte Sindene i Bevægelse: Slindar Singh.
Nu vil jeg siet ikke antage, at disse to Indiere var Svind
lere. De var sikkert ærlige Mænd, og i god Tro. Det var
blot Omstændighederne, der forstørrede deres Dimensioner.
De kom i det Øjeblik, man plejer at kalde det psykologiske,
de udløste hin Trang til Europaflugt, Nirwanalængsel. Men
mon de seiv var klare over, at de udsatte Tilhørerne for et
optisk Bedrag og paakaldte ens Erindring om H. C. Ander
sens Eventyr om Kejserens nye Klæder?
Det omsiggribende Forlystelsesliv ser jeg ogsaa i mange
Tilfælde som Udslag af den forøgede Spiritualisme, nemlig i
de Tilfælde, hvor Bedøvelsesmomentet er større end Nydelses
momentet. Bort fra Virkeligheden, bort fra den illusions
løse faktiske Tristhed og ud hvor Livet leves paa sin Evnes
yderste Rand, holdende sig oppe ved Feberens, Farvernes,
Festens, Forgyldningens skinnende Stimulans. Man bedøm
mer derfor Efterkrigstidens Forlystelsesliv forkert, nåar man
ikke har set ind under Tilsyneladenheden, idet man ikke
erindrer sig Holbergs Sætning: Man siger nok at Jeppe drik
ker, men man siger ikke hvorfor han drikker. Det er ikke
de groveste og daarligste Sjæle, der er blevet målet i Stykker
i det moderne Forlystelseslivs gyldne Kværn.
Nu ved Periodens Slutning dukker der op af alt dette
en religiøs Nyorientering, først som en voksende Interesse
for Søren Kierkegaard, siden for det nye Testamentes religiøse
Indhold og dets Hovedskikkelse (Helge Rodes, G. Brandes,
Ditlew Nilsens, Chr. Reventlows, Ludv. Holsteins og Schjelde
rups Bøger). Som en Slags Modtræk rejser der sig en biolo
gisk Spiritualisme (Prof. Oluf Thomsen) og en mere biologisk
Materialisme (Johs. V. Jensen). Og naturligvis dukker den
522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
