Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Lys over mørke aarhundreder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
Naar saa livsbetingelserne i forbindelse med avstäm
ning (ogsaa hos de mest primitive folk skilner man som
bekjendt mellem mere eller mindre utviklingsdygtige «dyre
arter») har utformet en befolkning slik, at den har op
naadd en viss grad av menneskelig bevissthet, indtræder et
nyt utviklingsstadium, hvor i første række samfærdselen med
andre høiere kultiverte folkefærd sætter sit præg paa typen.
Seiv de ypperste kultursamfund er mere eller mindre pro
duktet av mangeartet paavirkning. Det var saaledes i høi
grad tilfældet med Grækenland, særlig det lilleasiatiske Jonien
med dets rike og forfinede civilisation. Kanske ingen histo
risk proces er saa vanskelig at bedømme som den, hvor der
under indblanding av nye elementer, gjensidig rivning og
slipning tilsidst opstaar en folkepersonlighet saa vidt sterk,
at den ogsaa nåar den utsættes for yderligere paakjending
dog er i stand til at hævde sin egenart.
A. W. Brøgger følger Norgesbeboerne fra en primitiv,
navnløs tilværelse til de vandrer ind i nutiden, han følger
dem fra stenøksens til ildvaabenets tid og faar herunder
talentfuldt og fængslende anledning til at forklare hvorledes
de naturlige forhold har særpræget deres livskamp, henvist
dem til visse virksomheter, bestemt deres opholdssteder,
metoderne for jagt og fiskeri o. s. v. Gjennem mange aarhun
dreder har denne livskamp hat en merkelig konservativ
karakter; naturen stillet de samme hindringer og bød de
samme muligheter. Efterhaanden tok folket, overalt med
kysten som utgangspunkt, mere og mere av det indre land i
besiddelse, men der var ogsaa tider, hvor klimatforandringer,
økonomisk nedgang, sygdomsepidemier, navnlig da den store
manddauden, drev det tilbake. Forfatteren slutter med at si :
«Enhver lære om vor kulturs oprindelse og utvikling, som ikke begynder
med at forståa dette lands mange og dypt forskjellige naturforhold helt fra
havet og til fjeldet, vil aldrig føre frem. Hver stamme, hvert folk, som kom
hit til landet, de maatte komme hvorfra de vilde i verden, de maatte søke at
greie livet ut fra det, som dette landet byder.
Først nåar vor arkæologi blir gjennemsyret av denne enkle sandhet i
sin forskning, kan vi komme til at skrive historien om det norske folks op
rindelse.
Det er rigtig nok; det gjælder kun ikke at glemme, at
paa relativt høiere utviklingstrin av vor historie, ja seiv paa
et tidlig tidspunkt blev vor kultur baade med hensyn til
568
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
