Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Lys over mørke aarhundreder - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Uthævct her.
Hjalmar Christensen.
A. W. Brøgger fastslaar det vigtige forhold, at «lovene
viser en fuldt fær dig dann et rets ut vi kling ved
oldtidens slutning».
Efter at ha gaat nærmere ind paa vilkaarene for sæl
fangsten og den økonomiske betydning av denne fortsætter
forfatteren :
«Disse oplysninger kan kontrolleres ved gjcnncmgaaelse av jordebøker og
lensregnskaper, og det fremgaar derav, at landskylden virkelig mange steder
har været betalt med sælspæk. Dette blev da nyttiggjort til tran og lys
solgt og utført i tønder. Det er da ikke at undres paa, at store kobbeveider
endnu i 17de aarbnndrede ligger til baade Kongen og storgodsene i Norge.»
Paa samme maate belyser A. W. Brøgger andre gamle
næringsveie og det retsvæsen, som nordmændene paa et tid
lig tidspunkt har skapt til deres beskyttelse: hvalfangsten,
renveidet. Nordmændenes skarpe juridiske sans røber sig
allerede paa overgangen fra den forhistoriske til den histo
riske tid.
Mange av forfatterens bemerkninger gir et dypt indblik
i vort lands utvikling:
«Skogens store og egentlige rolle er i jordrydningens historie og derfrå
tilsaa væscntlige avsnit som skibsbygningen og arkitekturen. Og idet jeg nævner
disse momenter har jeg villet understreke det tydelige forhold, at alt som
knytter sig til skogen i oldtidskulturens historie er ikke bare kronologisk yngre
end alt som har sit ophav i sjøen og ved kysten, men det er forbundet
med et kulturskifte det første store i vor bondekulturs
h i stor i e.» 1
Om vildrenveidet paa Hardangervidder! heter det:
«Fundenc paa Hardangervidda viser at vor gamle vildren er en høifjelds
ren. Den kan ikke være kommet dit før skogen var væk. Dette gjælder og
saa meget av trakterne nordenfor Hardangervidda.
Engang har altsaa veirlaget forandret sig fra det bedre til det værre,
slik at skogen vandret nedover fra tjeldet, og jøkeldannelserne begyndte. Spørs
maalet er, nåar dette er skedd. Hos os kan fænomenet sikkert sættes i for
bindelse med de forandringer vi kan læse ut av de vestlandske torvmyrene,
hvor det tydelig etsteds i tiden sker en overgang fra et tørt og varmt veirlag
til en langt fngtigere tid. hvor torvmyrene tiltar og meget skog forsvinder.»
«Förändringen synes at være kommet i slutningen av bronsealderen et
steds. Fra en «subboreal» tid med en jevn og utpræget antieyklonal veir
type varme sommere, strenge vintre kommer en «snbatlantisk» periode
med sterkt cyklonalt præg, stormer ög regn. men milde vintre og kjølige som
mere. Meget sterkt maa denne ændring ha virket paa vestkyster av konti
nentet, hos os i retning av blandt andet at sænke skoggnensen og fremme
570
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
