Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Lys over mørke aarhundreder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lys over morke aarhundreder.
end de danske og de svenske, nåar de først følte, at de
kunde bruke magten. 1 Den norske overklasses svækkelse
i forbindelse med de hindringer, Norges geografiske karakter
lagde for et effektivt fremmedherredømme reddet Norge
som bondeland: man kan næsten tillate sig det paradoks,
at det først er efter at Norge blev et frit, selvstændig rike,
at bonden, veiledet av politiske sakførere og skolelærere, fik
den tragikomiske idé at avsætte sig seiv.
Mens Norge var «danskstyret», stod bonden haardt paa
vakt for det han mente var sit. Og til dette regnet han
ikke mindst sine nedarvede begreper om hvorledes private
opgjør skulde ordnes: bygdernes selvjustis, slegternes feider,
alt gruppert om tvekampen som livets høieste potens, man
dens eksamen som mand. I en primitiv tid og i primitive
forhold blev dette skuespil, som indebar en saa sterk drama
tisk spænding ikke alene for aktørerne, men ogsaa for et
publikum, som var spændt forberedt paa alt, betydelig mere
forenklet end dengang nordmændene fandt sin arena over
en større del av Europa. Men vikingernes tilbøieligheter og
livssyn er det ikke vanskelig at gjenkjende.
De ættesagaer og sagn tra Telemarken, som nylig publi
certes paa Jacob Dybwads forlag av M. B. Landstads
efterlatte optegnelser, bevæger sig for det allermeste netop
om bygdebegivenheter av denne art.
I en stil, som har sin eiendommelige patina, præget av
den dansk-norske romantik og dog dypt beslegtet med tonen
i de islandske sagaer, heretter Landstad om livet i Tele
markens avsidesliggende bygder. Man faar indtryk av at
intetsteds har det gamle Norge været bedre bevaret end
her. Ellers er jo vor ældre bondekultur, gjennem Knut
Liestøl, Ivar K leiven, sogneprest Glafsen og andre nu
blit belyst saa grundig og med en saa fin forstaaelse, at den
kan sies at være fast indgaat i vor historie.
Men samtidig er forestillingerne paa et andet omraade
1 Se herom «Noregsveldets undergang» s. 201 ff. 1490—1500 var det
oldenborgeren kong Hans, som tok den norske bondebefolkning i forsvar mot
norske stormænd og deres fogder. Kn av disse stormænd var netop den be
kjendte Knut Alvssøn, hvis «raa og grusomme foged Lasse Skjold blev dræpt
av en bonde paa Romerike med hele almuens tilslutning.» Knut Alvssøn, som
var lensherre paa Akershus, optraadtc derefter som almuens anklager.
579
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
