Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Platon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Platon
vil man ofte indvende. Og man vil tilføie at de rent elemen
tære discipliner, som talregning f. eks., staar i en helt anden
klasse end undervisning i filosofi, i moral, i religion, i æstetik.
Jo høiere man klåtrer op, jo større rundskuet blir, jo mere
av personligheten der maa sættes ind, desto mer trænger man
lærerens hjælpende haand og konkrete eksempel. Men de
enkle discipliner er «drill», er træning, intet mere. Og i vore
skoler trænges der disciplin, i høiden «en god aand», hvis
kvalitet kan konstateres av opførselskarakter og anførte pligt
forsømmeiser. Her kommer man ingen vei med .Rousseaus
eksaltert-føleriske krav paa «én lærer for én elev», heller
ikke med Platons «samliv», der han spaserte med et utvalg
av aristokratiske studenter i akademiets hellige lund. Saa vil
man ialmindelighet si. Og med fuld ret, ja med altfor megen ret.
Pædagogikken er blit etpar tusen aar ældre siden Platon. Vi
ofrer ikke længer til muserne vi tilbeder reglementerne, vi
dyrker paragrafferne. Men det er ikke alene historisk inter
essant, men ogsaa reelt utbyttebringende at se hvad et lærer
geni, som Platon uten tvil har været likesaavel som hans
mønster Sokrates hvad grundlæggeren av al «akademisk»
undervisning har ment om den rette maate at meddele under
visning paa. Og hvad han har ment om det som kan med
deles, og det som en lærer overhodet ikke evner at meddele.
Men først etpar ord om den foranledning som engang
har bragt Platon til at aapne sit inderste, til at tale i første
person, og ogsaa om stedet, hvor vi finder dette anført.
Foruten Platons omhyggelige utarbeidede dialoger, som
gir os al hans undervisning i sin essens og i en idealisert og
stilisert form, har vi fra oldtiden faat os overlevert doku
menter av mere personlig karakter, hans 13 brever. Endnu
Windelband i sin klare og inspirerende oversigt over oldtidens
filosofi kunde summarisk erklære at «samtlige brever er
uegte». Nu har man overvundet dette hyperkritiske stand
punkt.
Baade Blass og Eduard Meyer, f. eks., anser nu omvendt
samtlige brever for egte. Andre forskere, Wilamowitz («Pla
ton», I og 11, 1919) i første række, søker at skille egte fra
uegte, at skille tendensiøs efterligning og fortegning fra ori
ginal. I almindelighet er man blit enig om at 7de og Bde
brev som indeholder uvurderlige oplysninger om begge Platons
585
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
