Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Carl Anton Bjerknes og fysikken i hans tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sem Sæland.
den en dynamisk teori, fordi den forutsætter at der i rum
met omkring elektriske og magnetiske legemer er et medium
som ved sin bevægelse frembringer de elektromagnetiske fæ
nomener vi kan iagtta. Den teori, som han saa bygget op
paa denne forutsætning, knyttet ikke bare alle kjendte elek
trostatiske, magnetiske og elektromagnetiske fænomener sam
men til et vidunderlig hele, men gav tillike noget meget mere.
Til dette hele føiet den nemlig ogsaa et andet av fysikkens
riker, lyset, som en særskilt aabenbaring av de elektromag
netiske fænomener. En yderligere utbygning av denne Maxwells
teori forelaa i 1873 i hans berømte lærebok i elektricitet og
magnetisme.
Hermed var der saaledes bygget bro ogsaa mellem elek
triciteten og lyset. Man hadde tat et vældig steg mot maalet,
«én æter for lys, varme og elektricitet» som Lord Kelvin
senere sa, og broen mellem disse forskjellige dele av fysik
ken var en vir k elig br o, et medium med bestemte fysi
kalske funktioner, som man forutsatte formidlet kraftvirk
ninger i rummet fra punkt til punkt.
Maxwell seiv døde i 1879 og oplevet ikke sin teoris
seiersgang. Den var for revolutionerende til at bli forstaat
med én gang. Og først da Hertz i slutten av 80-aarene
gjennem sine eksperimenter hadde bevist, at Maxwells elektro
magnetiske svingninger virkelig eksisterer og at de er av
samme natur som lyssvingningerne slog teorien for alvor
igjennem og stillet alle andre problemer i fysikken i
skygge.
Men allerede i begyndeisen av 80-aarene hadde sær
lig blandt engelske fysikere forestillingen om elektriske og
magnetiske kraftfelter vundet almindelig indpas. Og for alle
som stod tvilende likeoverfor den Maxwellske teoris grundlag,
dette at man ved bevægelse eller tilstandsforandringer i et
immaterielt medium æteren skulde faa frem kraft
virkninger som saa ut som virkninger paa avstand, maatte
de Bjerknesske forsøk virke som en ren aabenbaring. Mange
av de engelske fysikere som saa forsøkene under utstillingen
i Paris kom ogsaa uvilkaarlig med den bemerkning, at «dette
skulde Maxwell ha set». For seiv om man i forsøkene ikke
hadde eller har selve förklaringen paa de elektromag
netiske kræfter, idet analogien mellem disse og de hydro-
616
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
