Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. C. Solberg: Betragtninger over den franske og den russiske revolution - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Betragtninger over den franske og den russiske revolution.
mere ret end han visste om, for da hadde franskmændene
faat «én lov, likhet for loven og én konge» og andet hadde
de i virkeligheten ikke stræbt efter.
Det forenede Europa seiret over Frankrike i 1814, men
ikke over revolutionsverket. Det bedste bevis herfor leverte
de hjemvendte Bourboner, som opretholdt alle de nye love
og den nye administration. De blev forjaget, da Carl X
vilde sætte sig ut over principperne ved sit forsøk paa at
faa ophævet pressefriheten.
Men mens stats- og retspraksis overalt efterhvert fulgte
menneskerettighetsprincipperne og den stadig stigende ens
artethet i alle lovgivninger, beviste rigtigheten av naturrettens
grundidé, at der findes et fælles retsprincip, saa gik teorien
en anden vei. Det 18de aarhundrede dyrket individet, det
19de aarhundredes filosofi og jurisprudence staten, og vi
møter jo nu paa alle hold den tanke, at individerne er til
for statens skyld eller for samfundets, som det heler, ikke
omvendt. Istedenfor den fransk-romerske opfatning, at
retten skal være lovgivningens grundlag, har vi nu den tyske
nærmest hegelianske skoles legalteori, hvorefler retten
stammer fra lovene, og at de rettigheter, individerne mener
sig at ha, kun skyldes indrømmelser fra statens side. Denne
lære doceres ogsaa hos os.
De franske ultraroyalisters program i 1815 indeholdt
blandt andre poster «Krig mot revolutionsidéerne». Denne
krig har ikke ført til noget resultat i Frankrike, men at den
hegelianske skoles legalteori blev den aksepterte i Tyskland
betyr, at idéerne blev underkjendt der. Den tyske lære har
mægtig bidrat til at bane veien for den socialistiske og kom
munistiske tro paa, at hvis blot statsmagten kommer i de
rette hænder, kan samfundet omskapes paa samme maate
som fandt sted under den franske revolution. Det er ogsaa
klart, at hvis alle bestaaende rettigheter ikke blot beskyttes
ved lovgivningen, men direkte har sit utspring fra en eller
anden slags lovgivning, saa maa staten ogsaa ha adgang til
at ophæve alle nu anerkjendte rettigheter.
Siden 1870 har den preussiske jurisprudences fornegtelse
av, at der findes noget virkelig retsprincip utenfor den til-
633
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
