Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. C. Solberg: Betragtninger over den franske og den russiske revolution - II. Sovjetidéerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P. C. Solberg.
kan forståa en art kommunisme bestod helt ind i den histo
riske tid, mens de rike handelsherrer i kystbyerne med deres
hundreder av slaver förekom Platon som en monstrøsitet, en
frugt av alle onders rot, guldtörsten.
Ved siden av krigerhordens offensive kommunisme av
fødte rytterhordens stadige streiftog i slettelandene en defensiv
kommunisme, som man finder spor av i Bengalen, og hvor
oprindelsen til den russiske Mir den halvkommunistiske
landsbykommune maa søkes. Der avhang landsbyens liv,
nåar rytterhorderne kom, av at de hemmelige underjordiske
kornforraad ikke opdagedes. Derfor maatte de være fælles,
saa alle hadde interesse av, at intet røbedes.
Derimot er alle de græske stoiske sagn om en fredelig
jordbrukskommunisme det pureste opspind, der merkelig
nok er blit gjengit som et historisk faktum like ned til den
seneste menneskealder. Det eneste, man sandsynligvis kan
tro noget paa, er fortællingen om «de retfærdige melke
drikkende skytere», der ernærte sig som røvere, at de levet
i et slags kommunisme.
Det er imidlertid merkelig, hvor længe troen paa disse
stoikernes fantasier har holdt sig, og hvor mange opdagelses
reisende i tidernes løp forgjæves har gjort sit bedste for at
finde de kommunistiske tilstande blandt primitive stammer.
Jeg læste forleden med nogen forundring, at professor Nansen,
tiltrods for at han ikke har støtt paa nogen kommunisme
blandt polarfolkene, fremdeles kan uttale, at kommunismen
passer for primitive mennesker. Krigerhorden kan nemlig
ikke kaldes primitiv. Der forutsættes ialfald et slags disciplin
inden horden og tilstedeværelsen av folk med saa megen
kultur, at det kan lønne sig at plyndre dem.
At menneskene efter naturretten skulde være økonomisk
like, forkyndtes altsaa i Frankrike i det 18de aarhundrede,
av Rousseau, specielt i hans yngre dage i «Avhandlingen om
aarsaken til ulikheten mellem menneskene». En anden kom
munistisk naturretslærer var den skikkelige skolelærer Morelly.
I hans Gode de la nature heter det:
«1. Intet i samfundet skal tilligge nogen enkelt eller være
nogens eiendom. Eiendomsbegrepet er avskyelig, og hvis
nogen i fremtiden skulde forsøke paa at gjenindføre eiendoms
retten, skal han indesperres paa livstid, som en farlig avsindig
636
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
