Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Lous Mohr: Menneskeavlen under kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskeavlen under kultur.
Den tendens til sænkning av fødselstallet, som nu over
alt er tydelig merkbar, den er et uttryk for, at de mest op
lyste lag i alle kulturfolk har begyndt at indse det ganske
uværdige i disse tilstande. De har seiv paa trods av statens
holdning begyndt at bringe sin barneavl ind under kultur.
Kortsynte mennesker ser heri et utslag av egoisme og make
lighet, mens det faktiske forhold er, som fakultetets uttalelse
saa træffende karakteriserer det: «De aller fleste mennesker
har ikke raad til at ha et stort barnetal. Det er av hensyn
til de allerede eksisterende barns ernæring, beklædning, o. s. v.
og av hensyn til at kunne skaffe dem en god undervisning
og ellers frem i livet litet ønskelig, at der skal komme flere
til og dele der, hvor der i virkeligheten intet er at avse.
Forældrenes ansvarsfølelse og samvittighet sier dem, at de
ikke paa en forsvarlig maate kan underholde flere barn. Paa
den anden side drives de av sin naturlige og sunde drift til
at sætte flere barn i verden. De søker da at løse vanskelig
heten ved anvendelse av befrugtningshindrende midler.»
Imidlertid, denne situation reiser et nyt biologisk problem
av den aller største rækkevidde. Det er stort set overalt de
bedst situerte, de mest oplyste mennesker, som begrænser
sit barnetal. De mindst bemidlede, de som med andre ord
mest trænger veiledning og hjælp, de blir overlatt til sig
seiv. l Man kan mene om dette forhold, hvad man vil, fra
et biologisk synspunkt er en slik tendens ganske forka
stelig. Det stik motsatte forhold vilde selvfølgelig være det
eneste rationelle.
I alle lande ser vi da ogsaa, at varmhjertede og etisk
følende mennesker har indset dette. De har trodset fordom
og forfølgelser og søkt at komme dem som mest trænger
det, d. v. s. de mindst bemidlede, tilhjælp. Den mottagelse,
dette uegennyttige og fremsynte arbeide har møtt, kunde nok
fortjene sin egen behandling. Det er et alt andet end opbyg
gelig kapitel i den menneskelige dumhets historie. Overalt
har staten gjennem sin lovgivning lagt hindringer i veien for
dette arbeide, som den i den mest soleklare egeninteresse
burde opmuntre og støtte. Og dømmende røster fra publi-
1 Se Folketællingen i 1920, Norges officielle statistik VII, 97, eller sam
menlign fødselsprocenten i østkant- og vestkantmenigheterne i Oslo.
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
