Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Lous Mohr: Menneskeavlen under kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskcavlen under kultur.
Naar vi ser ut fra hvilke forskjellige motiver de nuvæ
rende tilstande forsvares, og hvilke sterke magter som staar
bak, da vil vi forståa at de som betragter saken fornuftmæs
sig oa som søker at handle deretter, har hat svære vanske
ligheter at kjæmpe med. Men deres arbeide bærer nu frugt.
Et omslag i opinionen er overalt tydelig merkbart, og en
række lande viser en sterk sænkning av fødselstallet, som saa
langtfra bør beklages, at den tvertom tnaa hilses med den
største glæde. Verdenskrigens lærdomme har her været av
uoverskuelig betydning. Blandt de lande, som gaar i spidsen,
finder vi nu Tyskland. Alle Tysklands store byer hadde
i 1923 et fødselstal, som ikke bare var mindre end det nu
værende franske, men som endog laa under Paris’ tal.
Sveriges tal for 1923 ligger like ved det franske.
Ogsaa de, som folger den rationelle retningslinje og som
først og fremst tar sigte paa at sprede oplysningen indenfor
befolkningens økonomisk slettest stillede lag, begynder ende
lig at møte lorstaaelse. Hollands særstilling er tidligere
omtalt. I Amerika har Margaret Sånger efter et livs
man kan trygt si martyrium kunnet aapne en klinik i
New York. Virksomheten er fremdeles ulovlig. Men den
sker i den form, at klinikken henviser de kvinder, som søker
den, til ledende kvindelæger, av hvilke flere nu stiller sig
sympatisk og ikke trækker grænsen snevert mellem en social
og en medicinsk indikation. I London findes tre klinikker.
Men man er ikke kommet længer end at en deputation, som
bl. a. omfattet flere av Englands mest berømte navne, blev
blankt avvist av den katolske helseminister i Mac Don aids
socialistiske regjering, da den anmodet om, at de talrike
C h i 1 d r e n s W e 1 f a r e Centers, som er spredt utover lan
det, skulde faa i opdrag at gi de mødre, som ønsket det,
veiledning og hjælp. I Kjøbenhavn og Stockholm har
ogsaa enkelte læger sluttet sig til bevægelsen, og de første
klinikker er nylig oprettet. I Oslo blev det i 1923 paa privat
initiativ, av arbeiderpartierne aapnet et mødrehygienekontor,
som blandt sine øvrige opgaver ogsaa har denne. Men myn
digheterne har nedlagt forbud mot, at denne side av konto
rets virksomhet berøres i annonser fra kontoret.
Vi trækkes jo nemlig endnu i vor straffelov av 1902 med
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
