Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnold Ræstad: Sjøterritoriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnold Ræstad.
skikkelse, gjort gjældende mot fremmede kapere. I avdæm
pet skikkelse, fordi kyststaten her stod overfor en anden
suveræn stat den som hadde utstedt kaperbrevet.
Verden kjendte, paa Bynkershoeks tid, endnu langt fra
nøitralitet i vor forstand. Kyststaten opfattet endnu sin
stilling slik at den hadde ret til at hindre opbringelse nær
land derimot ikke pligt til at gjøre det uten i havnene og
under fæstningernes kanoner. Pligten maatte i tilfælde ut
ledes av særskilt traktat; og det var helst politiske grunde
som avgjorde hvorledes grænsen blev fastsat i traktater.
Danmark-Norge forpligtet sig i 1695 likeoverfor England
og Holland til at hindre opbringelse indtil synsvidde av land
(4 store sjømil) en fordelagtig grænse for medkontrahenterne
som frygtet det værste av de overmægtige franske kapere.
I de tilfælde da kyststaten forbød opbringelse langs hele sin
kyst blev grænsen oftest sat snevrere end naar det gjaldt
beskyttelse mot sjørøveren) f. eks. 2 mindre sjømil (Spanien)
eller 1 geografisk mil (Norge-Danmark, Sverige) eller kanon
skudsvidde (de fleste lande).
Men havet er ikke bare, saa og saa langt ut, et «distrikt»
hvor statsmyndigheterne utøver politi- og domsmyndighet,
det er ogsaa et felt for menneskelig erhverysvirksomhet.
Det er av vigtighet at fastholde at de fleste europæiske lande
fra olJtiden av regnet fisket i havet for at være frit for alle
bortset hist og her fra visse slags fiske. Der er i mid
delalderen bare én stor avvikelse, og det er den norrøne
rets lande Norge, de norske øer, Skotland. Fisket var her
oprindelig forbeholdt en bestemt fiskeralmue; statsmagterne
formaadde, under motstand og med undtagelser, at gjøre fisket
frit for alle landsmænd. Fremmede fiskere blev i norrøn
middelalder kort og godt regnet som sjørøvere. Det var ef
ter denne retsopfatning fiskepladsene som befolkningen hadde
ret til; og da fiskepladsene var bestemt ved merker fra
land er det klart at synsvidden her blev den almindelige
yttergrænse.
Synsvidden var gaat ut av almindelig bruk som længde
betegnelse da andre lande begyndte at forbeholde fisket for
sine undersaatter og mulige traktatbegunstigede fremmede.
Det er i de ledende ländes ret næsten altid saa og saa mange
leagues som er grænsen naar fisket nu forbeholdes indlæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
