Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnold Ræstad: Sjøterritoriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnold Ræstad.
er ikke (bortset fra krig) nogen sterk forbindelse mellem
luftfarten og den virksomhet som foregaar paa sjøen neden
for; og den forbindelse som er vilde neppe i nogen henseende
lide dersom staterne blev enige om al beregne den nationale
luftsøile allesammen paa samme maate.
Det var nærmest tilfældet som gjorde at de fleste andre
stater stanset ved 1 league (3 kvartmil) og Norge ved 1
geografisk mil (omtrent = 4 kvartmil) som grænse for nøi
tralitet, utelukkende jurisdiktion og eneretten til fiske o. s. v.
og at ikke begge parter valgte en anden geografisk
længdeenhet av lignende størrelsesorden. Tilfældet vilde
videre at retspraksis for Norges vedkommende samlet
sig om 1 geografisk mil allerede ved midten av det
18de aarhundrede, et halvt hundrede aar eller mere før
1 league blev den almindelige grænse i England og Ame
rika. Bugternes stilling i forhold til sjøterritoriet og ut
gangspunktet for beregningen av sjøterritoriet er spørsmaal
som først er kommet i forgrunden i det 19de aarhundrede.
Disse spørsmaal besvares heller ikke efter samme synsmaater
i alle lande.
Det er forstaaelig at man i Norge under disse omstæn
digheter har indskrænket sig til at holde fast ved det system
som er overlevert. Det byr paa visse svakheter, særlig for
nøitralitetens vedkommende. Men trekvartmilsystemet er ikke
sterkt i den forstand at det kan vælte vore gamle regler
med sedvanens kraft; det har ogsaa sine mange og
store svakheter. Det naturligste er vel at dette spørs
maal som berører vort forhold lii mange lande og
folkets liv i mange retninger blir staaende til det kan
bli løst ved en eller flere internationale konferanser. Den
engelske regjering svarte i 1895 paa en henvendelse fra Hol
land, at spørsmaalet ikke var modent til at tages op paa en
international konferanse. Men forholdet maa vel ligge an
derledes nu. Den komite som Folkeforbundets Raad ned
satte i 1924 foråt sætte op en liste over spørsmaal, «hvis ord
ning ved international overenskomst er ønskelig og gjennem
førlig», har sat igang forberedende undersøkelser med hensyn
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
