Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristine Bonnevie: «Darwinisme» i vore dages videnskap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristine Bonnevie.
at leddene i rækken ikke staar hinanden nærmere end mu
tantene forøvrig. De har allesammen sit oprindelige gene
kompleks tilfælles; men selve rækkedannelsen beror hos
bananfluen kun paa en selektion indenfor et alsidig varie
rende materiale.
Et illustrerende billede av mutationenes hyppig
het faar man samtidig gjennem Baurs 1 resultater fra hans
20-aarige studium av en og samme plante, Antirrhinum, av
hvilken han har dyrket og mønstret ca. 30000 individer
pr. aar.
Ved krydsning mellem to individer som skiller sig fra
hinanden i et større eller mindre antal karakterer vil, her
som overalt ellers, talrike nye krydsningskombinationer vise
sig, som i sine ytre karakterer tildels kan være meget avvi
kende indbyrdes, saavel som fra begge forældreplanter. Disse
vil naturligvis under kampen for tilværelsen være gjenstand
for selektion; men det sier sig seiv, at denne her kun kan
virke til isolation av en eller flere former, den kan intet nyt
frembringe utover de allerede i utgångsmaterialet tilstedevæ
rende faktorer. En virkelig nydannelse sker ogsaa her kun
ved mutationer.
B a u r har nu imidlertid for Antirrhinum direkte paavist,
livad man efter arvelighetslovene har maattet förutse, at mu
tationene gjennem en eller flere generationer kan bæres i
kimplasmaet, før de gir sig tilkjende i plantens bygning. Ved
isolert dyrkning gjennem mange generationer av en enkelt
selvbefrugtet plantes efterkommere har han kunnet kontro
lere dette, samtidig som han herved ogsaa har opdaget en
mængde mutationer, saa litet paafaldende at han uten denne
sterke kontrol sikkerlig vilde ha overset dem. Og disse muta
tioner har ikke været abnormiteter, men arvelige nydannelser
i den fuldt levedygtige plantes organer. Som allerede ovenfor
nævnt har Baur hos Antirrhinum kunnet paavise mutationer
hos næsten 10 pet. av alle individer; og han føler sig over
bevist om, at dette kun er en del av de i virkeligheten fore
kommende. Likeoverfor et saadant materiale av arvelige ny
dannelser, vil selektionen ha et rikt virkefelt; og ialfald in-
1 B aur, E.: Die Bedeutung der Mutation för das Evolutionsproblem. Zeit
schr. indukt. Abstam. u. Vererblehre. Bd. 37. 1925.
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
