Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Rudolf Steiner. II. Hans lære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rudolf Steiner.
til at de indviede avholdt sig fra aa gjøre propaganda for
sine opfatninger; de stillet sig imidlertid det formaal aa ut
trykke sine tanker paa en slik maate at den ytre, den exo
teriske mening kunde være klar for enhver, mens fremstillin
gen samtidig gjemte et dypere, et indre tankeindhold, den
esoteriske mening, som bare var aapenbar for de indviede.
Dette blev opnaadd ved indførelsen av et hemmelig symbol
sprog. Rudolf Steiner hævder at Heraklit, Pythagoras, Platon
og Philo alle maa læses ut fra denne forutsætning, og at
ogsaa de fire evangelier er skrifter med et esoterisk indhold
som unddrar sig fuld forstaaelse hvis en ikke sitter inde
med nøklen til dem.
Til trods for at han har git sit omfangsrikeste verk titelen
«Geheimwissenschaft», hører Steiners egne skrifter ikke til den
okkulte litteratur i den forstand at de har til formaal aa
avdække sin inderste mening bare for de indviede. Enkelte
av dem synes visstnok aa være skrevet i okkult rytmik, men
i fremstillingsform ligger de i linje med de beskrivende viden
skaper. Steiners optræden betegner derfor et avgjort brudd
med de gjængse traditioner mellem okkultisterne. Han var
seiv fuldstændig paa det rene med dette. I sin selvbiografi
gjør han uttrykkelig opmerksom paa at hans ven okkultisten
Friedrich Eckstein energisk gjorde gjældende at det var helt
urigtig offentlig aa utbrede esoteriske læresætninger og at de
fleste som i nutiden er kjendere av «den gamle visdom»,
staar paa Ecksteins standpunkt. Steiner føier imidlertid til :
«Skulde jeg bestemme mig til aa utfolde en offentlig virk
somhet for aandserkjendelse, maatte jeg bryte med tradi
tionen. Jeg saa mig stillet overfor aandslivet i nutiden.
Denslags hemmeligholdelser som var selvfølgelige i gamle
dager, er umulige nu. Vi lever i en tid som kræver offent
lighet overalt hvor erkjendelse dukker op. Anskuelserne om
hemmeligholdelse er en anakronisme. For min del hadde
jeg heller ikke overfor nogen paatat mig nogen forpligtelse
til hemmeligholdelse.»
Steiner hadde imidlertid sikkert ogsaa en dypere grund
til sit brudd med den okkulte hemmeligholdelse. Denne laa
i hans opfatning av kristendommens væsen. Steiner saa i
Kristus mysten, som hadde mottat alle indvielser, ogsaa den
høieste, og som i kraft av den myndighet han hadde vundet
111
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
