Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Retsvidenskapens metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frede Castberg.
visse aktstykker, istandbragt ved visse psykiske og fysiske be
givenheter samt disse aktstykkers og begivenheters videre
følger. Herved oversees, at en skriftlig formulert sset
ning kan ha et indhold, som ikke nødvendigvis behøver at
falde sammen med indholdet av de bevissthetsakter, som
historisk lar sig paavise hos de personer, som redigerte
sætningen eller siden læser den. Man kan betegne dette sæt
ningens indhold som identisk med det (hypotetisk tænkte)
bevissthetsindhold, som vil opstaa hos en person, der læser
det trykte ord ut fra den opfatning av ordenes betydning,
som er den hævdvundne i retssproget. Utvilsomt er det i
hvert fald, at man kan læse en lov (og faktisk regelmæssig
læser en lov) i det øiemed at bringe paa det rene dette lovens
eget, virkelige indhold. Og det er netop de sætninger, loven
saaledes indeholder, som utgjør i hvert fald en hovedbestand
del av det man i videnskap saavelsom almindelig sprogbruk
hittil har betegnet som «ret». At der i tilfælde av tvil om
lovens rækkevidde maa foretages historiske undersøkelser an
gaaende lovgivernes tanker ved avfattelsen av loven, angaa
ende lovens utøvelse i livet etc., og at der undertiden er tvil
og strid om hvilke momenter, man i disse grænsetilfælde
skal lægge avgjørende vegt paa, berører ikke hovedsaken,
som er, at de i lov formulerte sætninger kan søkes erkjendt
og, efter læg og hittil ogsaa efter lærd terminologi, har
været kaldt r e t s sætninger.
At nu ogsaa disse lovsætninger, bortset fra et relativt for
svindende antal undtagelsestilfælde, forpligter til efterlevelse,
er et retslivets postulat, som i virkeligheten ogsaa Astrup
Hoel akcepterer. Paa side 76 i hans skrift heter det: «Ingen
meningsberettiget modernist er i tvil om, at vi som den store
hovedregel maa ha at træfFe vore retsbeslutninger overens
stemmende med de formelt gyldige love og de derav reflek
sionelt utledede resultater Det er i det hele ørkesløst
at ofre denne side av saken diskussion.»
Tiltrods for disse «formelt gyldige loves» eksistens og til
trods for at deres forpligtende evne er hævet over tvil, skal
der altsaa allikevel ikke eksistere nogen «objektiv ret»!
I den praktiske retsanvendelse skulde forskjellen mellem
Astrup Hoels «moderne» og den cældre» retsmetode særlig
vise sig for de tilfældes vedkommende, som loven ikke av-
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
