Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: En kjætters skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
nationale styrkedrikke. Et av de halmstråa, man griper til
for at holde sig seiv og sin upersonlighet oven vande, er
den verdslige helgendyrkelse med dertil hørende indsamling
og utstilling av relikvier. Det er et emne, som kunde kræve
sin egen avhandling. Her skal bare antydes, hvorfor jeg har
tat det med i dette skriftemaal. Og jeg faar bedst sagt min
mening ved at hente et eksempel utefra, saa behøver læserne
ikke at bli personlig eller nationalt forarget ved denne lei
lighet.
Samtidig med, at man i Danmark har feidet om H. C.
Andersens fødested i Odense, har der været en H. C. Andersen
utstilling i Berlin. Og den tanke blev utkastet, at denne ut
stilling bakefter skulde flyttes over til London. «Daily Tele
graph» protesterte i en skarp artikkel mot den slags latter
lige utstillinger av berømte personers hatter, galosjer og penne
skaft. «Vi englændere av 1925 skrev bladet faar kvalme
ved en utstilling av disse ting og den maate, hvorpaa de
patosdyrkende tyskere overdriver. H. C. Andersen vilde sikkert
i høi grad ha mislikt, at hans gamle vadsæk blev ført til
Berlin og utstillet der. I hvert fald finder vi det upassende
at anbringe en haarlok med visitkort paa en utstilling.»
Det britiske blad har uret, forsaavidt som det lægger
skylden paa tyskerne. Det er danskerne seiv, som har sat
utstillingen iscene. De har forsaavidt opretholdt traditionen.
Allerede J. L. Heiberg skrev om sine landsmænd, at hvad
der mest interesserte dem ved de store mænd, var deres
privatliv: Hvordan de spiser, hvordan de drikker, hvordan
de nyser og hvordan de hikker. Det er jo altsammen nok
saa likegyldig. H. C. Andersen vil leve videre paa trods av
de smaa latterligheter ved hans person, som nu sætter penne
i bevægelse, han vil leve paa trods av al utstilling. I aar
hundreder fremover vil man fra Japan til Sydamerika, fra
Finmarken til Kapstaden læse «Historien om en moder»,
«Nattergalen» og alle de vidunderlige eventyr, som fik form
i det løierlige lille menneskes vidunderlige fantasi. Det er
det evige mindesmerke over ham. Og det har han seiv
reist sig.
Men ule paa Bygdø har vi reist Hans Nielsen Hauge et
martyriums-minde i form av et tomt arrestrum. I dette
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
