Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: En kjætters skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
at plante (!) en trondhjemmer i nogen anden jordbund end i
vört land». Efter alt det lumre skvalder, som boken inde
holder, virker det som et sundt og friskt pust at læse Otto
Sverdrups svar: «Jeg er absolut imot flytning av Torden
skiold.» Ikke et ord mere. Men det er ogsaa tilstrækkelig.
Her er da en mand, hvis gjerning vi alle kjender, en taus
mand, som kan la sit livs daad tale for sig. En nordmand av
den type, som vi gjerne skulde ha mange av, og som vi da
heldigvis ogsaa har endel av. Men det er ikke den slags
folk, som fører an i det offentlige ordskifte.
Husker De slutningsstroferne av Henrik Ibsens berømte
rimbrev? Om passagererne ombord paa skuten i natte
færden:
En lærd professor væltet sig til siden
splidagtig, lot det, med sin egen viden ;
en teolog trak teppet over panden,
i hovedputen grov sig ned en anden.
Og høit og lavt laa kunstnere, skribenter
som folk i drøm, der frygter og forventer.
Da traf et ord hist nedefra mit øre :
En sagde høit, og, som det syntes, midt
imellem usund søvn og mareridt :
Jeg tror vi seiler med et lik i lasten.
Mareridtets frygt og forventning truer med at gaa i op
fyldelse, men ikke netop slik som djgteren har tænkt sig.
Liket i lasten er blit til nationalt gjenreisningssymbol. Man kan
ikke tvile paa, at hvis det lykkes med gode og onde ord at
faa utlevert de to hundrede aar gamle rester av Peter Tor
denskiold, saa vil disse jordiske levninger bli ført hjem med
utfoldelse av al den militære pomp, med ødslen av alt det
løse krudt, som den saa sørgelige forsømte norske krigsflaate
evner at yde. Og bare et mindretal vil med admiral Sparre
{i hans anmeldelse av det sidste verk om Tordenskiold) ha
øiet aapent for det parodisk selvmotsigende i, at denne hyl
dest til krigshelten finder sted samtidig med, at man lar sjø
forsvaret forfalde fra aar til aar.
Et nyt nationalt lik vil være gjenerobret for Norge.
Festtalerne vil i bevægede og begeistrede ord kredse om
dette faktum. Og hvis nogen vil vove at bryte jubelen ved
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
