Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: En kjætters skriftemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En kjætters skriftemaal.
hundrede, gjennembruddets tid for vort næringsliv og vort
kommunikationsvæsen. Ole Arvesen, som var Fredrik
Stängs bitre politiske motstander, har i sine livserindringer
fastslaat, at ved det tidspunkt var Stang landets populæreste
mand, han hyldedes overalt som «vort kommunikationsvæsens
far». Og Björnsons digt til ham, digterens pris av hans
rike evne, hans unge ild, hans høvdingraad i stevne, er der
vel endnu nogen som læser. Av folkeskolens lærebøker er
der imidlertid to, som overhodet ikke nævner Stängs navn.
Men alle er de meget gavmilde med tekst og billeder til O. G.
Ueland, der likeoverfor Stängs praktiske fremskridtspolitik
ofte repræsenterte en træg og uforstaaende konservatisme.
Til gjengjæld øvet nemlig Ueland det nationale karsstykke at
han i hjembygden iførte sig træsko og toplue, hvad den ene
lærebok efter den anden noterer med synlig stolthet. De
undlater dog at oplyse om, hvilken betydning træskoene og
topluen har hat for Norges aandelige eller materielle ut
vikling.
Der er noget usundt og forlorent ved den maate, hvor
paa værdierne maales herhjemme. Den nationale etikette
synes at spille større rolle end tingenes realitet. Naar der tales
bevægede ord om betydningen av byers og gaters gjendaab,
maa jeg tænke paa den scene i «Vildanden», hvori frase
helten Hjalmar Ekdal kommer hjem fra selskap. Han har
lovet lille Hedvig at ta med noget godt til hende. Og saa er
det bare en spiseseddel han har i lommen. «Det er spise
seddelen du, hele spiseseddelen. Her staar «menu», det be
tyder spiseseddel. Sæt dig nu bort til bordet og læs paa den
spiseseddelen, saa skal jeg siden beskrive dig, hvordan ret
terne smaker.»
Hvis vi tror at det er med ord og de forgyldte etiketter,
at vi erobrer os en pläds i folkenes sympati og agtelse, da
er jeg ræd, at vi bare drømmer om igjen Peer Gynts stor
mandsdrømme:
«Kvinderne neier sig. Alle kan kjende
Keiser Peer Gynt og hans tusinde Svende.
Ind da Peer Gynt til Dommen:
Den lyder i Sang og Klang
Peer Gynt, av stort est du kommen,
Og til stort skalst du vorde engang!»
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
