Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. M. Gathorne-Hardy: «Kampen om oljen» og den nære Orient
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Kampen om oljen» og den nære Orient.
somhelst dokument eller forpligte sig tii noget som helst.»
Men da, som jeg har paapekt, lord Curzons oprindelige for
slag gik ut paa at henvise spørsmaalet til Nationernes For
bund, var det aapenbart unødvendig at ta tilflugt til diplomatiet
for at vinde støtte for et forslag i saa eminent forstand moderat
og fornuftig.
Man kunde fortsætte med at henlede opmerksomheten
paa detaljfeil i hr. Mohrs kapitel; men forfatteren har i
virkeligheten hele tiden forsøkt at løse problemet med den
gale nøkkel, eller snarere: han har ikke indset behovet for
en nøkkel, men trodd, at laasen vilde gi efter for en rikelig
anvendelse av olje. Den nøkterne sandhet er, at av alle de
elementer, som har komplicert de mange og vekslende pro
blemer i den nære Orient, har oljen spillet den mindst betyd
ningsfulde rolle. Det er vistnok saa, at de britiske strids
kræfter først rykket ind i Mesopotamien under krigen for at
beskytte vore olje-interesser, men den olje som skulde be
skyttes var ikke de temmelig tvilsomme og uutforskede kilder
i Irak, men den som kom fra Persien til den Persiske Bugt.
Fremrykningen i Mesopotamien skedde av militære grunde
og for at opretholde vor prestige. Britiske krav paa en
andel i de hittil ikke utnyttede oljekilder i denne egn er
uten forbindelse med vor besættelse av distriktet under og
efter krigen. De skriver sig udelukkende fra koncessioner,
som var tilstaat Turkish Petroleum Co. før fiendtligheternes
utbrud. Forholdene med hensyn til disse krav kan ikke
fremstilles tydeligere end det blev gjort av lord Curzon paa
Lausanne-konferansen. Jeg skal citere av det tidligere om
talte offentlige dokument, s. 361:
«Tåke før krigen blev der av den tyrkiske regjering git en koncession for
oljcfelterne i vilajeterne Mosul og Bagdad til et britisk aktieselskap «Turkish
Petroleum Company>. Tyskerne var interessert i selskapet, og efter nederlaget
i krigen gik deres andel over til briterne. Den britiske regjering kom efter
grundig undersøkelse til den overbevisning, som fremdeles opretholdes, at kon
cessionen har fuld retskraft. Regjeringen følte og føler sig fremdeles forpligtet til
at opretholde den. Men baade den britiske reglering og selskapet seiv erkjen
der, at oljen er et nytteprodukt, hvori hele verden er interessert og som det
er et stort misgrep at kræve eller øve monopol over. Følgelig tok selskapet
med den britiske regjerings fulde vidende og støtte skridt til, og har hele
tiden siden drevet underhandlinger om, at faa knyttet andre ländes og andre
vedkommendes interesser til denne koncession, saa alle, som bar samme inter-
185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
