Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Johanssen: Andreas Frederik Kriegers dagbøker 1848—1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Frederik Kriegers dagbøker 1848—1880.
Kriegers bestemmelse ødelagt. Seiv hadde han kastet i ilden
dagboksbladene efter 1880. Tiderne var blit ham for triste.
Krieger var ingen almindelig mand. Han hadde en
førsterangs juridisk utdannelse, han var hjemme i mange
sprog, hans hjerne var forbausende receptiv og hans arbeids
kraft og hukommelse fuldkommen fænomenal. Han naadde
derfor ogsaa de høieste stillinger i sit land, han var medlem
av riksdag og riksraad, han var minister og assessor i høieste
ret, han repræsenterte Danmark i utlandet paa det vanske
ligste tidspunkt i dets historie, for ikke at tale om de andre
utallige hverv han tok paa sig. Han hadde gjennem disse
stillinger og gjennem omgang med alle tidens betydelige
mænd en sjelden anledning til at erhverve viden om alle
haande ting, og da han var yderst kuriøs, for ikke likefrem
at si nysgjerrig, benyttet han sig rikelig av denne anledning
og noterte samvittighetsfuldt resultaterne i sin dagbok.
Man faar indtrykket av at han behandlet sit stof med
stor samvittighetsfuldhet, men ikke med megen kritik. Bevis
paa begge dele er at han hyppig ved senere tilføielser retter
i dagboken. Han anvender mistænkelig ofte den talemaate :
«Det srés», «jeg har hørt». Og nåar det er oplysninger som
stemmer med hans bestik, er han ikke altfor nøieregnende i
bedømmelsen av sine kilder. Seiv den av ham saa dypt for
agtede «Spidsmus» den danske omflakkende journalist
Jules Hansen, som virkelig spilte en rolle, som var ansat
ved «Quai d’Orsay» og blev mottat av Bismarck seiv
denne yderst tvilsomme personlighet faar leilighetsvis autori
tet i Kriegers øine.
Men saa var det ham heller ikke mulig at studere alting
grundig. Han var altid og allevegne paafærde. Man skulde
tro at overhodet intet var kommet istand i Danmark uten
hans raad eller tilskyndelse eller mot samme. Man
kunde fristes til at henlægge hans liv i en droske, det var jo
før telefonens og de moderne kommunikationsmidlers tid.
Og nåar han ikke var optat med sine mange hverv
læste han. Han fulgte med i og citerer al verdens aviser,
han interesserte sig for alle ländes politik, som ivrig skandi-
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
