Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. I. Høirepartiets fortid og 1905
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Hagerup Bull.
Fra 1905.
rikekrav», som bragte sindsbevægelsen til at slaa ut i lys lue.
Saa længe hadde vort land staat i union med Sverige, og
endda var der i dette land en saa fuldstændig mangel paa
forstaaelse av Norges sande stilling! Og det var for en slik
union Høire i aartier hadde bragt offer efter offer!
Da forhandlingerne mellem de to regjeringer den Bde
februar 1905 blev fremlagt for almenheten, viste det sig vist
nok at den svenske regjering energisk hadde protestert mot at
«lydrikepunkterne» kunde sies at indeholde «nye krav» fra dens
side; den hævdet at der aldrig tidligere var opnaadd enighet
om lovens indhold. Hvordan det hermed forholdt sig, kunde
almenheten ikke dømme om, idet de tidligere forhandlinger
ikke var offentliggjort. Men den svenske regjerings uttalelse
kunde intet indtryk gjøre; man fandt det utænkelig at den
nogensinde kunde ha ventet lydrikepunkterne akcepterte av
Norge. Altsaa : enten hadde der aldrig været alvor med for
handlingerne, eller svenskerne vilde nu spænde ben under
dem. I ethvert tilfælde forelaa der et «brud paa tro og love».
Slik dømte den store almenhet. Og som sagt først og
fremst kanske Høire.
Der var nok endel som endnu søkte at se mere velvillig
paa svenskerne. Men ogsaa for omtrent alle disse stillet det
sig slik at «lydrikepunkterne» avdækket en saadan mangel
paa forstaaelse, at en fortsættelse av föreningen vanskelig
kunde tænkes at ville bli til baade for noget av landene.
Det hadde i løpet av disse 3—4 aar lykkedes den hen
synsløst kapriciøse politik som Boström ledet, at tilintetgjøre
den unionsvenlighet inden det norske Høire som gjennem
menneskealdre hadde trodset al motgang, baaret alle ofre.
Ikke at Høire vilde sprænge unionen. Men nu var følelsen
inden dette parti fuldt saa vel som inden Venstre blit den :
Landet skal endelig engang ha sin ret, seiv om unionen maa
briste !
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
