Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Züchner: Den monarkistiske bevægelse i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MONARKISTISKE BEVÆGELSE
I TYSKLAND.1
Naar kommer keiseren tilbake?» Dette spørsmaal møtte
mig overalt i utlandet efter krigens slut. Sjeldnere
spurte man mig i denne form: «Kommer keiseren tilbake?»
Mange av de spørgende gav saaledes allerede ved spørs
maalets blotte form uttryk for, at de trodde paa keiserens tilbake
venden. I de sidste tre aar erdoginteressen for keiserens person
avtat ogsaa i utlandet, hvor den indtil da kanske var sterkere
end i Tyskland seiv. Det tyske folk hadde jo mere end nok
av sorger og problemer. Just i den sidste tid har rigtignok
det finansielle opgjør mellem keiserhuset og republikken
vakt litt ophidselse i pressen, men den lægger sig nu igjen.
I 1923 vilde jeg kanske følt mig fristet til at besvare det
nævnte spørsmaal med et «aldrig». Skjønt jeg ikke ser
nogen væsentlig forandring i det tyske folks mentalitet, vil
jeg nu helst ikke profetere.
Sikkert er det: Hvis alle den tyske republiks fiender var
tilhængere av keiseren, saa var spørsmaalet formodentlig alle
rede løst. Da hadde Kapp-kuppet vaaren 1920 beseglet repu
blikkens skjæbne.
For at faa et klart billede av styrkeforholdet mellem
republikanere og monarkister i Tyskland er det nødvendig
i ganske grove træk at karakterisere forholdet før krigen.
Keiserens sterkeste støtte var adelen. Den var knyttet til
ham ved slegtskap, ved livsanskuelse, ved en lemhundred
aarig tradition. Han var dens talsmand i landets økonomiske
diskussion, han stod paa rangstigens øverste trin.
1 Oversat efter forf.s manuskript.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
