Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Züchner: Den monarkistiske bevægelse i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De gjorde sine ting glimrende.
Den monarkistiske bevægelse i Tyskland.
gerlig statslegeme, ikke ved borgernes politiske dygtighet, men
fordi arbeiderførerne viste sig for svake i aand og karakter
til at kunne løse de store opgaver, som tiden og de seiv
hadde stillet.
Men den tyske borger, som nu hadde anledning til at
bygge op en stat, som helt ut svarte til hans interesser, en
stat, som hverken indsnørtes av kommunisternes økonomiske
interesser eller adelens sociale fordringer, avviste denne anled
ning og vilde heller at keiseren skulde regjere over ham.
Vinteren 1918 forsøkte kommunisterne at reise sig. Den
socialdemokratiske regjering magtet ikke at slaa dem ned.
Den maatte henvende sig til officererne om hjælp. Største
delen av disse hadde selvsagt tat avsked ved krigens slut og
fundet et levebrød i industri og handel. En stor del begyndte
at studere. En mindre del organiserte imidlertid nu republik
kens militære beskyttelse mot kommunismen.
Frikorpsene opstod. Rene smaa arméer med infanteri,
kavalleri og artilleri. De hadde meget tilfælles med middel
alderens landsknegtsregimenter. Disse frivillige soldater, som
idag kjæmpet for republikken mot kommunisterne, vilde
kanske imorgen ha styrtet den, om deres chefer hadde
befalt det. For begrepet «republik» iog for sig vilde dengang
ingen ha vaaget sit liv. Denslags folk, som var beredt til at
sætte livet ind paa virkeliggjørelsen av sine maal eller idealer,
fandtes bare blandt kommunisterne og monarkisterne. De
første viste sig som slette soldater, da de skulde indløse sine
store ord.
Til de mest fremragende av frikorpsene knyttet sig navn
som kaptein Ehrhardt, Reinhard, Rossbach, Ltitzow. Be
undringsværdig var det, hvor snart disse frikorpsførere atter
blev herre over sine soldater. En maaned efter revolutionen
tinder vi dem allerede paany i Berlin, i kamp mot kommuni
sterne. Deres tropper la for dagen den gamle preussiske orden
og disciplin. Men de var jo preussere. De besad ikke saa
megen politisk følelse, at de forstod de naarsomhelst kunde
sende sine nye husbönder til helvede. Det forstod den re
publikanske regjering snarere. Den forsøkte at opløse disse
smaa arméer, men forgjæves. «Die Geister, die ich rief, die
werde ich nicht los.» Den forsøkte at dele frikorpsene i
227
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
