Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Vogt: Hvor stor er den samlede profit i Norge?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Vogt.
Underskuddet i Norges betalingsbalanse overfor utlandet
har i de sidste aar, efter det Statistiske Centralbyraas bereg
ning, været ca. 200 mill. kr. aarlig. De direkte utenlandske
kapitalplaceringer har været forholdsvis smaa, i 1923 ca.
25 mill. kr., og i 1924 ca. 15 mill. kr. Underskuddet er for
den alt overveiende del opstaat ved og dækket ved statens
og kommunernes utenlandske laan. Der blev baade i 1923
og i 1924 hjemdraget ca. 180 mill. kr. i utenlandske offent
lige laan. Det Statistiske Centralbyraa gjør uttrykkelig op
merksom paa denne sammenhæng: «Det vil med andre ord
si, at det i væsentlig grad er den offentlige laanevirksomhet
i utlandet, som har muliggjort en saa stor indførsel, som vi
nu har hat.» Disse laan kan, regnskapsmæssig set, bare
skyldes to forhold: ekstra nye offentlige utgifter paa den ene
side, og manglende skatteindtægter paa den anden side. Den
vigtigste nye utgiftspost for stat og kommune er efter krigen
de indenlandske renteutbetalinger. De dreier sig nu aarlig
om et beløp paa over 130 mill. kr. De manglende skatte
indtægter skyldes først og fremst næringslivets manglende
skatteevne. Næringslivet «skatlægges» først av den store
obligationsgjæld, som hviler direkte over alt bedriftsliv. Denne
gjæld utpumper først et beløp paa ca. 250 mill. kr. aarlig.
Staten og kommunerne har saa at si bare 2den prioritet.
De har under disse forhold nødvendig været henvist til det
utenlandske laanemarked for at dække sine utgifter.
Vi kan nu med nogenlunde klarhet stille op en endelig
økonomisk status over Norge. Landets økonomi er ved den
store gjældsbyrde delt i to dele. Der er en rentabel del, det
er papirbyrden over landet, som aarligaars bringer sine eiere
en indtægt paa 350—400 mill. kr. Der er en anden, utpumpet
del, selve det aktive næringsliv. Mens de passive fordrings
eiere tror landet er rikt, og spiser op sin indtægt, maa det
aktive næringsliv for en stor del tære op og spise op sin
kapital. Den egentlige deficit i Norge ligger her: ide passive
kapitaleieres indtægter og forbruk, som er større end landets
produktive evne. Det er nødvendig at man er fuldt opmerk
som paa dette, og at man i større grad end nu er tilfældet,
vænner sig av med gammel byraakratisk betragtning av den
økonomiske proces og av den nationale «indtægt». Man vil,
nåar man følger en reel regnskapsopstilling for landets øko-
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
