Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irland i fortid og nutid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander Bugge.
fremmet.» Irerne trodde som de gamle nordmænd at det i
nidvisen bodde magisk virkende kræfter. Og endda paa 1600-
tallet under kampene med Cromwell og William 111 blev det
digtet mange nidviser fulde av giftig hat. Vinteren 1901 blev
det i Dublin opført et litet skuespil av Douglas Hyde, en av
forkjæmperne for den irske maalreisning. Det handler om
en farende skald fra Connaught som kommer til Munster
og blir glad i Una, den vakre datter til verten. Musikken
spiller op til dans, og skalden vil ikke la nogen andre faa
lov til at danse med Una. Da kommer hendes forlovede og
faar den brysomme gjest ut av huset. Og stykket ender paa
egte irsk vis med at skalden digter en nidvise over Munster.
Djerv og grotesk humor har ogsaa fra de ældste tider været
et særkjende for irsk digtning. I «Mac Conglinnes vision»
vandrer helten gjennem «Storæternes klan» der hele naturen
er gjort av smør, fløte, fett, svinekjøtt og duttende pølser.
I «Klan Thomas’s parlament» gir en samtidig av Swift en
skildring fuld av kostelig humor og bitende ironi av de spyt
slikkende irer som han personifiserer i Klan Thomas som
ifølge den hellige Patricks bud skulde hate den som gjorde
dem godt og elske den som slog dem. Ikke for intet er
Bernhard Shaw irlænder. Ingen eier som han irernes para
doksale humor.
Men Irland fik tidlig ikke bare en rik digtning, men i
det hele en merkelig rik aandelig kultur. Irland blev alt
paa 400-tallet, ja mulig endda tidligere, et kristent land. Irerne
som før hadde været et krigersk folk og vilde vikinger, blev
nu gjennemtrængt av kristen aand og vendte sig mot fredens
sysler, og fra Irland utgik det i det følgende aarhundrede en
følgerik missionsvirksomhet til Skotland og Nordengland.
Det laa i den irske kirke en dyp trang til religiøs betragt
ning og eneboerliv, men ogsaa til at præke Guds ord. Irerne
drog gjerne like ens som Kristus og hans apostler ut 12 ifølge
med et overhode i spidsen. Rundt om i de halvt kristnede
germanske riker i folkevandringstiden grundet de klostre
som gjennem aarhundreder blev midtpunktet for kristenliv
og aandelig kultur, Luxeuil i Bourgogne, Wurzburg, St. Gallen
i Schweiz og Bobbio i Norditalien. Den ældste irske kirke
blev seiv en klosterkirke, helt forskjellig i sin organisation
fra Romerkirken. Vigtigere end denne ytre skilnad er dog
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
