Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Irland i fortid og nutid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irland i fortid og nutid.
lovforslag i fremtiden skulde fremlægges for det irske parla
ment før det var godkjendt av kongen og hans raad i Eng
land. Det blev mindre og mindre samkvem mellem de
engelske nybyggere og irerne. Ingen irer eller hans hest
eller hestepasser fik lov til at sove indenfor murene i Dublin,
og hverken korn, brød, øl eller andre matvarer maatte sælges
til ham. Intet under at irerne aldrig lærte at sætte pris paa
den engelske civilisations velsignelser. Saa kom den tid da
Henrik VIII brøt med paven og England fik sin egen kirke.
Da var irerne saa forbryderske at de holdt fast ved sin gamle
tro. Dette var den ytre grund til de ulykker som nu begyndte
at strømme ind over Irland. Men irer og engelskmænd var
saa forskjellige av lynne at det var næsten uraad for dem at
skjønne hverandre. Englænderne hadde nemlig fra gammelt
magten i de vigtigste havnebyerne der Austmændenes efter
kommere fremdeles drev handel og skibsfart. Følgen var at
irerne blev holdt ute fra næsten alt samkvem med uten
verdenen og levet for sig seiv, saa det irske samfund paa
1500-tallet i sin bygning var næsten like ens som paa Brians
tid og mere gammeldags end kanske noget andet i Europa.
Men dette gjorde at engelskmændene saa ned paa irerne
som vilde og retløse, omtrent som paa rødhuderne i Nord
amerika. «Irerne,» skriver en engelsk jurist i 1581, «er paa
dem nær som bor i faste byer, ikke kristne, civiliserle men
nesker, men snarere vilde dyr.» Seiv en saa høit oplyst mand
som Lord Bacon ber jarlen av Essex utfri Irland «fra et
mere end indiansk barbari». Og utlandet delte dette syn.
«Den store o’Neill og andre førere for disse vilde,» skriver
den spanske sendemand i England i 1561 til Filip 11. Intet
under at ingen for alvor tok sig av Irlands sak, og at irerne
var overlatt helt til sig seiv da engelskmændene for alvor
begyndte at undertvinge deres ø.
Dette syn paa Irland og irsk kultur gaar igjen i lære
bøker og historier helt ned til vore dage. Seiv i et verk
som skulde være upartisk og summen av det vor tid vet,
nemlig «Cambridge Modem History», heter det (111 s. 579) om
Irland paa Henrik VIIFs tid: «Av de tre kvart million ind
byggere som efter et grovt overslag utgjorde folkemængden
i Irland, levet to tredjedeler et vildt og halvt nomadiserende
liv.» Er nu denne merkelige paastand sand? Var virkelig
263
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
